DenKroniskeBolignød

trediverne var tiden inde for middelstanden til at tænke pa at flytte bort fra de trange lejligheder. Drømmen om huset på lan­ det blev til en bungalow i Rødovre. I kolonihavernes lysthuse fandt den jævne mand i nogle få sommermåneder en lykkelig erstatning for livet på landet. I provinsbyerne fik udflytningen det samme forløb. Bylivet var overalt kommet i miskredit, og det, der var mode og god tone i hovedstaden, smittede af på livet i provinsbyerne. Bymenne­ skets lange rejse »tilbage til naturen« blev startet i cylinderhat, senere rejste bowlerhatten ud i naturen, og i trediverne fulgte den folkelige cykelkasket efter. Under anden verdenskrig tog flugten fra byen yderligere til. Store villaområder bredte sig ud over bondelandet. 1 1 94 0 rne havde villafolket erobret Sorgenfri og Virum. Nu var drømmen blevet til virkelighed for store dele af befolkningen. Men der var noget, der ikke harmonerede med folkets dybe længsel efter et jævnt og muntert liv på landet. Der var så dej­ ligt ude i Virum, sagde folk og tænkte på H. C. Andersen. Det var der også, inden villaerne kom. De mange huse stillede sig ligesom i vejen for illusionerne. Man begyndte sa smat at kom­ me i tvivl. Og efterhånden måtte man indrømme, at man kedede sig derude i de »grønne ørkner«, som disse boligområder er ble­ vet kaldt. Kort efter sidste verdenskrig dukkede de første livs­ tegn op fra Virum. Og de var ikke særligt opløftende. A lle de rare mennesker derude følte sig isoleret i deres huse og bag de klippede hække, borte fra storbyens liv og spændende miljø. Børnene kunne ikke lege i de fine villahaver, der var lige så velholdte som dagligstuen. Den mangeårige propaganda, der var ført for haveboligen, havde først og fremmest peget på denne boligforms store betydning for børnene. Nu måtte vi høre, at i hvert fald de større børn manglede virkelig tumleplads og ud­ foldelsesmuligheder. Så havde børnene det meget bedre i bolig­ foreningsbebyggelsen i Emdrup, hvor havearkitekten C. Th. Sø­ rensen i trediverne havde indrettet den første skrammellege­ plads i verden - når der ses bort fra alle de skrammellegeplad­ ser, som børn altid selv har skabt, hvor der var mulighed for det. 168