DenKroniskeBolignød

ledbøger har han skildret sit smukke hjem. Disse bøger om »et hjem på solsiden«, som han kaldte det, fik stor betydning for boligkulturen omkring århundredskiftet. Også her i landet blev hans bolig og møbler efterlignet. I indledningen til en af bøgerne skriver han: »Når du træder ind i dette hjem, er det iblandt lykkelige mennesker du kommer.« Larsson var ikke som Krøyer turist på landet. Han og konen realiserede virkelig deres drømme om et lykkeligt familieliv uden for storbyen. A lt hvad de gjorde bar præg af ægthed og naturlighed. De jævne mennesker i sidegaderne og baggårdene hængte re­ produktioner op i deres stuer af Exners og Krøyers og Larssons lyse billeder. Endnu havde almindelige mennesker ingen mulig­ heder for at få del i alt det dejlige, som disse malere skildrede. Men drømmen var vakt. Der går en linie fra Exners, Krøyers og Larssons billeder til villakvartererne uden om vore gamle byer. Men villaen har rød­ der endnu længere tilbage i historien. Vi finder den i Romerriget og i 1 4 0 0 -tallets Italien, da renæssancens fyrster byggede land­ steder langt uden for byerne for at kunne dyrke selskabelighed i kontakt med den store natur. Fra disse landsteder har vi navnet, villa. I Danmark byggede vore konger sommerslotte og »lyst­ huse« til det samme formål. Lysthuset Rosenborg og Eremitagen i Jægersborg Dyrehave er tidlige eksempler på den fritliggende »villa« her i landet. Storkøbmændene og adelen fulgte snart kon­ gens eksempel og opførte lystgårde og landsteder ved Nord­ sjællands søer og ved Øresundskysten. Flugten fra byen var mere end en flugt fra stank, støj og men­ nesketrængsel, det var også en tro på et enkelt og uforpligtende liv på landet. I 1 7 5 0 ’erne fremsatte Rousseau sin lidenskabelige kritik af samfundsforholdene i byerne, som han mente fordær­ vede alt det oprindelige og gode i mennesket. Hans forkyndelse mundede ud i et »tilbage til naturen«, der vandt genklang over­ alt i det oplyste Europa. Natursværmeriet og drømmen om et jævnt og ufordærvet liv på landet blandede sig med tankerne om en borgerlig lykke i et samfund, hvor frihed og lighed skulle herske. Fra 176 8 er bevaret et brev, der viser, at disse tanker snart 165