DenKroniskeBolignød

I 1 8 5 0 ’erne lå vore købstæder endnu som isolerede øer i det grønne landskab. Nærmede man sig byen fra det åbne land, op­ levede man den som et afsluttet hele. Man drog ind i byen og befandt sig pludselig i en lukket verden mellem beskyttende husvægge. A lle husene var bygget sammen langs gader og plad­ ser. Folk boede i rækkehuse, én eller to etager høje. Hver familie havde sit eget hus. Husene var sjældent store, men der hørte altid en lille have til eller en lukket solrig gårdsplads, hvor bør­ nene trygt kunne lege. Ofte lå der et udhus i gården, som gav plads til brændsel og redskaber, værksted og vaskerum. De fleste folk var fattige, men meget nøjsomme. Og husene var fordringsløse, uden pynt og pralerier. Alligevel er der meget lidt byggeri i dag, der kan måle sig med den tids boligform: et byhus, der bevarede forbindelsen med jorden og sammenhæn­ gen mellem boligen og den afskærmede gårdhave. Indadtil var hus og have en enklave for et lille familiekollek­ tiv, udadtil indgik det harmonisk i det større fællesskab, som var gaden og byen. Folk længtes ikke bort fra deres miljø. Den lille by var virkelig et samfund for mennesker, der havde fundet sammen. I midten af forrige århundrede begynder dette billede at gå i opløsning. Først i hovedstaden, hvor harmonien længe har været brudt, og siden i landets øvrige byer. En opbrudsstemning breder sig. Befolkningen søger til staden, der lokker med arbejde og en ny eksistens, og mange søger til Amerika, de store muligheders land. I København gik det for alvor galt. Hovedstaden kunne slet ikke optage det store befolkningspres. Husene voksede i høj­ den og gårdene blev bebygget. Lyset og den friske luft forsvandt. Tusmørket sneg sig ind i de små stuer. Kloakvandet blandede sig med brøndvandet, og byens jord blev forpestet fra de åbne rendestene. Befolkningens sundhedstilstand blev mere og mere elendig. Lykken var blevet borte i snavs og mørke og sygdom. Bymen­ nesket begyndte at drømme om det tabte paradis. Vore roman­ tiske malere, der ville skildre lykkelige og harmoniske mennesker i deres fortrolige miljø, fandt ikke længere inspiration i byen. 162

Made with