DenKroniskeBolignød

samlede byggeri. Ser man på indtægtsfordelingen i samfundet og sammenligner huslejens størrelse, burde det almennyttige bolig­ byggeri sikkert udgøre 75 % af hele byggeriet, altså det omvend­ te af forholdet i dag mellem det private og det almennyttige byggeri. I 1 9 6 0 ’erne liberaliserede man boligbyggeriet trods bolignød og boligmangel. Det private byggeri satte ind med fuld kraft, for nu var der igen penge at tjene. I de første år kunne det sociale byggeri slet ikke følge med, men efterhånden tog man kampen op ved hjælp af stordrift og rationalisering og standardisering. Der blev dannet et Boligselskabernes Landsbyggefond og et G a ­ rantifond, der skulle tage sig af finansieringen, når der igen kom dårlige tider for det sociale byggeri, og det kom der for alvor i slutningen af 1 9 6 0 ’erne. I dag er det sociale byggeri truet af den måske alvorligste krise siden 1 9 2 8 . Hvad skete der med boligformen efter statsboligfondens ophør i 1 9 2 8 ? Omkring 1 93 0 dukkede de første »parkbebyggelser« op med fritliggende blokke i såkaldte parker, der ikke havde megen lighed med det som almindelige mennesker forstår ved en park - det være sig Ørstedsparken eller Dyrehaven. Disse fleretagers blokke er meget betegnende blevet kaldt »fritliggende flerfami- liehuse«. Denne måde at bygge på har holdt sig lige op til vore dage. Den er opstået ud fra den demokratiske tankegang, at »dele sol og vind lige«. Og det gør man også, endda i overmål. Specielt har vi fået rigeligt med vind, både på arealet og på de blæsende altaner, der slet ikke kan erstatte en skærmet opholdsplads på jorden. Altanerne er da også opstået som et brandvæsenskrav i de fleretagers huse, hvor man vil spare køkkentrappen. Men mig bekendt har man aldrig hørt om mennesker, der er blevet frelst fra døden fra sådanne altaner. I 1 9 5 0 ’erne tog de industrialiserede byggefolk det fritliggende flerfamiliehus til deres hjerter. Det harmonerede så godt med byggeindustriens metervarefilosofi. De parallelle blokke passede som fod i hose til de byggekraner, der dukkede op på den tid, og der var ingen besværlige hjørner at klare. Husene blev stænger. Det kunne undertiden være et problem for entreprenøren at be­ stemme husenes længde, der ikke altid lod sig standardisere fra 155