DenKroniskeBolignød

0 °/o til højst 5 %>. Denne del af huslejen skulle benyttes til en regulering af lejen efter tidens skiftende behov. I perioder med en stigende boligreserve skulle man for at und­ gå arbejdsløshed i byggefagene sanere de usunde og forældede boliger. En stor del af de opsparede penge skulle benyttes til opkøb af ældre og saneringsmodne ejendomme, således at man med kort varsel og efter en plan kunne igangsætte en fornyelse af de udtjente boligkvarterer. Efterhånden som prioriteterne udløb, skulle huslejen indgå i den fælles kasse. Efter kredit- og hypotekforeningslånenes udløb (ca. 60 år) »begynder der rigtig at komme Penge i den fælles Kasse, idet man ikke omprioriterer Husene«, siger J. Chr. Jen ­ sen. (Mon han har haft i tankerne at finansiere alt socialt bolig­ byggeri uden om kredit- og hypotekforeningerne efter 60 års for­ løb - altså fra 1 9 8 0 ?). J. Chr. Jensen, som bar hædersnavnet »Christian Bolignød«, sluttede sit foredrag således: »Jeg vil mene, at hvis man kunde komme til en saadan Ordning, vilde med Tiden København blive den lykkeligste By i Verden.« I mødereferatet meddeles, at ingen af de tilstedeværende folketingsmænd ønskede at tage ordet i den diskussion, som J. Chr. Jensen indbød til. Man forstår dette, når man læser, at Christian Bolignød tidligere i foredraget havde omtalt den hidtil førte boligpolitik som »molboagtig«.* Desværre blev J . Chr. Jensens vidtrækkende tanker om bolig­ spørgsmålet aldrig ført ud i livet. I stedet fik vi en række svage boligstøttelove, der indkapslede det sociale byggeri således, at det aldrig blev en alvorlig konkurrent til det private boligbyggeri. 1 statsboligfondsperioden 1 9 2 2 -1 9 2 8 blev der ydet lån til 7 0 % af samtlige opførte lejligheder, men loven var en nødlov, der blot skulle klare boligbyggeriet i en krisetid, indtil det private initiativ igen kunne opnå profit ved at investere i boligbyggeriet. I 1 9 2 7 , da de økonomiske forhold blev bedre, faldt kurserne på boligfondens obligationer så voldsomt, at de fleste boligselska­ bers økonomi brød sammen. Selskaberne kom ud i store vanske­ ligheder, som de først overvandt efter 1 9 3 8 , da en ny boligstøtte­ lov så lyset. Det skete efter at socialdemokraterne og de radikale havde fået magten i 1 92 9 og opnået flertallet i landstinget i 1 9 3 6 . 153