DenKroniskeBolignød

lig tiltænkt de mindrebemidlede i samfundet, men i den retning blev de en dundrende fiasko. Der var ingen arbejdere, der ville bo i denne »negerlandsby«, som folkeviddet kaldte bebyggel­ sen. Det blev middelklassen og folk fra de liberale erhverv, som flyttede ind og blev lykkelige for at bo der, mens arbejderne rykkede ind i de fem-etagers kaserner, der skød op overalt. I 1 9 5 7 , da Jørn Utzon byggede de dejlige »Romerhuse« i Hel­ singør, gentog historien sig. Også denne kædehusbebyggelse var bygget for arbejderne og kunne i 1 9 6 0 købes for ca. 6 0 .0 0 0 kr. med 5 .0 0 0 kr. i udbetaling, men også dette pionerarbejde havde man i begyndelsen kun hån tilovers for, og bebyggelsen blev be­ folket af det samme klientel som i Bakkehusene. Trods tyvernes modstand mod rækkehusene fortsatte de to murermestre sammen med Thorkild Henningsen at bygge ræk­ kehuse, men nu for de mere velstillede, der havde vist interesse for denne boligform. Først i slutningen af trediverne blev der al­ mindelig interesse for rækkehuset, og igennem fyrrerne byggede Københavns kommune og enkelte sociale boligselskaber flere vellykkede rækkehuskvarterer. Men stadig er rækkehuset et for­ sømt område i det sociale boligbyggeri. Er det de urimelige grundpriser, som bærer skylden for, at der bygges så lidt lavt byggeri for mindrebemidlede? Hvis det er tilfældet, forstår jeg ikke, at de politiske partier til venstre for højre ikke forlængst har gjort noget ved sagen. På initiativ af formændene for Dansk Haveboligforening og Arbejdernes Andels-Boligforening, F. C. Boldsen og J. Chr. Jen ­ sen, stiftedes i 1 91 9 Fællesorganisationen af almennyttige danske Boligselskaber. Formålet var at samle boligselskaberne til fælles arbejde for disse og deres beboeres interesser og i det hele at øve indflydelse på boligsagens udvikling, såvel hvad dennes økono­ miske og tekniske som sociale sider angår, herunder samarbejde med andre organisationer, som interesserer sig for boligsagen. Det ser ud som om initiativtagerne med denne organisation har villet samle alle fremskridtsvenlige kræfter om en endelig løs­ ning af landets boligproblemer. Man ville skabe en målsætning for en langtidsplanlægning af byggeriet, der kunne fungere uan­ set skiftende konjunkturer og kriser i samfundet. 151