DenKroniskeBolignød

værre ophørte Dansk Haveboligforening med at virke allerede i 19 19 , og ingen tog foreningens rådgivende arbejde op senere. Resultatet kender vi i dag: villasovebyer uden virksomheder, uden fæ llesarealer for kvarterets børn, uden fællesanlæg for be­ boerne ud over et ismejeri og en bladkiosk hist og her. I sin iver efter at komme bort fra byen, ud i det grønne, havde mennesket glemt, at man lever ikke a f frisk luft alene. Et enkelt forsøg på en fornuftig og karakterfuld planlægning skal omtales, Vigerslev Haveforstad, som arkitekt Charles I. Schou udformede. Vejnettet kom til at bestå af nogle få for­ delingsveje med tilsluttede korte, blinde veje i en fornuftig bred­ de: 4 m kørebane og to fortove å 2 m. Arealet blev delt i zoner med to og tre beboelseslag samt områder med butikker og værk­ steder. De sammenbyggede huse og den smukke vejføring vid ­ ner om, hvad der kunne være kommet ud a f vore villaørkner, hvis vi havde lært noget mere a f de engelske havebyer. Med haveboligforeningerne »Grøndalsvænge« og »Præste- vangen« havde vi i 1 9 1 1 fået de første egentlige andelsboligfor­ eninger, hvor al spekulation med foreningens ejendomme var udelukket. Disse foreninger stod som ejer a f de huse de byg­ gede. Medlemmernes rettigheder var en brugsret, der opstod ved, at de betalte et beskedent indskud, der indgik i byggeriets finan­ siering, i begyndelsen ca. 500 kr. Huslejen var faldende i takt med lånenes afvikling (amortisering), og ved fraflytning fik man det indbetalte beløb tilbage. I 19 12 blev andelsprincippet taget op a f Arbejdernes Andels- Boligforening, som tillige var sin egen producent af byggemate­ rialer og i stor udstrækning også entreprenør for byggeriet. Den­ ne forening startede allerede i 19 13 med at bygge det første fem­ etagers andelsbyggeri, der skulle blive så karakteristisk for det kooperative byggeri i de følgende år. Det blev hurtigt en stor og velorganiseret byggeforening, som under krigen 19 14 -18 byg­ gede ca. 550 lejligheder, alle i fem-etagers karreer. Men man valgte ikke denne boligform a f fri vilje. I 19 2 1 hedder det: »For­ eningens hidtil opførte Ejendomme er gennemgaaende opført i Grænsen for den eksisterende høje Bebyggelse, d. v. s. paa Ste­ der, hvor Jordværdien under Forventning om høj Bebyggelse 141