DenKroniskeBolignød

Bogens sidste afsnit, 10 - 15 , stammer fra studier, avisartikler og foredrag, der ligger flere år tilbage. Det skulle ikke gøre dem mindre aktuelle. Udviklingen lister sig langsomt frem, og ofte viser den såkaldte udvikling sig at være camouflerede tilbage­ skridt. Man kan således finde byggerier langt tilbage i tiden, som på mange måder er mere menneskevenlige end det allermeste byggeri i dag. Je g kan nævne »Romerhusene« i Helsingør fra 1957 - 61 , »Bakkehusene« ved Bellahøj fra 1921 , »Kartoffelræk­ kerne« ved Sortedamssøen fra 1873-89 og »Lægeforeningens bo­ liger« på Østerbro fra 1853 - 71 . Måske er der i disse år ved at gro en ny holdning frem til vore begreber om at bo. En holdning, der kan minde om det røre, der var i trediverne om boligspørgsmålet og boligpolitikken. Dengang hang de nye tanker sammen med den brede befolknings begyndende indflydelse i demokratierne. Men reaktionen og krigen fik kvalt det meste af det, der var ved at spire frem. I begyndelsen af tresserne kom et nyt opgør med fortiden, også denne gang i forbindelse med en udvidet demokratisering af samfundet. 1 dag er det, som om der åbner sig et større perspek­ tiv. Hele menneskehedens eksistens er langsomt ved at blive ind­ draget i en ny bevægelse. En af de alvorligste hindringer for, at denne nye proces skal få et lykkeligt udfald, er den menneske­ fjendtlige måde, v i har indrettet os på i vore boliger og byer. Disse problemer kan ikke ordnes isoleret, men hænger sammen med målsætningen for demokratiets fremtid. 1 sin kerne er dette et spørgsmål om, hvad vi v il med os selv og hinanden og med den lille plet af jorden, som v i tror v i ejer, men i virkeligheden blot har lejet os ind på. Skulle læseren støde på et eller andet, som synes at falde uden for bogens emne, bør hun eller han ikke lade sig irritere, men betænke, at ordet b o er beslægtet med det engelske to be. Nis Nissen, Helsingør 1970 .

11