DenKroniskeBolignød

De classenske boliger, 1912. Gangstien fører langs baghaverne til den østlige husrække. Pigen med den fine hat sidder på vandpumpen, som var anbragt ud for mellemrummet mellem længerne. Bag pigen en gaslygte. I 1912 var det endnu ikke almindeligt, at fattigfolk havde cykel, og man forstår derfor de to drenges stolthed (jeg tror det er fotografens cykel). I de små haver (på 20- 35 m2) var ofte bygget lysthuse. (Foto: 1912, Johannes Hauerslev).* har nævnt byggeriets uheldige forhistorie og den ulykkelige ind­ byggede konflikt mellem velgørenhed og forretningshensyn. På Østerbro vidste beboerne, at overskudet blev anvendt til byggeri for andre mennesker, der v a r i samme situation. I anlægget på Frederiksberg gik overskudet ind i det mærkelige fideicommis, der ganske vist satte meget nyttigt i gang, men også blev drevet som en forretning, der helst skulle give udbytte. Bestyrelsen havde kun ringe kontakt med beboerne. A lle be­ stemmelser kom »fra oven«. Problemerne blev diskuteret hen over hovederne på beboerne og i bestyrelsen sad næsten ingen sagkyndige på de mange menneskelige og bolighygiejniske spørgsmål. Der manglede læger i bestyrelsen. Man var heller ikke omhyggelig nok med valg af arkitekt, og først i 1880 fik 125