DenKroniskeBolignød

hvoraf 250 søgte asylet. Forældrene til de børn, som benyttede asylet, betalte et mindre kontingent. I 1892 blev der yderligere bygget badstue med 10 brusebade, mødesal og sløjdskole. Mødesalen blev benyttet til foredrag og selskabelige sammen­ komster. Om vinteren var der ugentlige aftener for de gamle fra boligerne og fra Østerbro. Her medvirkede igennem årene »et stort antal kunstnere og kunstnerinder«, som det hed dengang. Lægeforeningens boliger blev et lille samfund, hvor mange henlevede deres liv, i mange tilfæ lde fra fødsel til død, afløst af næste generation. Beboerne havde kun ringe føling med livet uden for de beskyttende mure - og savnede den sikkert ikke. A t der v a r stor tilfredshed blandt beboerne viser en undersøgelse i 1922, hvor man fandt ud af, at 50 havde boet der mellem 40 og 50 år, 60 mellem 30 og 40 år, 86 mellem 20 og 30 år og 2 13 mellem 10 og 20 år. Foreningen støttede på forskellig måde de gamle og syge, og huslejen var faldende i takt med den tid, man havde boet der. Om beboerne skriver Hornemann i 1876: »De hører alle til den arbejdende og uformuende Klasse, nogle enkelte er Pensionister, ældre ugifte Kvinder, Enker, forladte og fraskilte Koner. Mange a f disse ernære sig ved Vask, Syning eller Fabriksarbejde, eller ved at have Børn i P l e j e mange ynkelige Plejebørn bringes til Boligerne, ofte i den usleste Forfatning.«"'

Billedet på siden overfor:

Lægeforeningens boliger ved Østerbrogade er opført af »Foreningen af 1853 for Opførelsen af sunde og billige Boliger for de ubemidlede Klasser«. Bebyg­ gelsen består af 18 øst-vestgående længer (pavilloner) i to etager med i alt 571 boliger. 257 har to værelser og køkken og 81 af disse tillige alkove. 314 har 1 værelse og køkken. Til hver lejlighed hører et loftsrum, og alle stuelej­ ligheder, i alt 246, har en lille have i tilknytning til boligen. Længerne ligger i fire rækker adskilt med 30 m brede grønne arealer, som benyttes til ophold for børn og voksne. Bebyggelsen husede i 1875 ca. 2000 beboere. Arkitekt var professor M. G. Bindesbøll. (Foto: 1917, fra »Før og Nu«, 1922-23). 112