DenKroniskeBolignød

blev lagt i en spændetrøje, og at der skulle gå mere end hundrede år, før vi fik et sandt demokrati.1 V i har set, hvordan det spæde folkestyre lige fra starten blev et redskab for de privilegerede i samfundet.2 Hvordan de besid­ dende skaffede sig større besiddelser, større profit, større frihed. Hvordan grundejerne skaffede sig monopol på jorden og der­ igennem herredømmet på boligmarkedet. Hvordan den ukrænke­ lige ejendomsret blev omsat til ukrænkelige spekulationsgevin­ ster. Hvordan alt dette stadig er gældende. Je g har prøvet at vise, at boligbyggeriet til enhver tid har været et sørgeligt men sandt udtryk for dominerende økonomiske kræfter - et spejlbillede a f samfundssystemet, om man vil. Men jeg skylder at fortælle, at der i hele den periode, hvor spekula­ tionsbyggeriet bredte sig, også var gode og stærke kræfter i gang for at skaffe småkårsfolk sunde og billige boliger. De menne­ sker, som stillede sig i spidsen for sådanne ideelle bestræbelser, var ofte læger og præster, der gennem deres arbejde var kommet i kontakt med arbejderklassen og kendte de tragiske følger af slette og usunde boligforhold. Je g skal i det følgende fremdrage enkelte eksempler på bolig­ byggerier, der i landets såkaldte demokratiske periode havde et socialt sigte, og v il også omtale nogle begivenheder inden for den hygiejniske lægevidenskab, der fik betydning for udform­ ningen a f det sociale boligbyggeri. Begivenheder, der vidner om, at vore grundejere, spekulanter, politikere, lovgivere og em- bedsmænd - i tidligere tider som i dag - ikke har handlet af uvi­ denhed, når de traf beslutninger, der fik katastrofale følger for befolkningens boligforhold og for samfundsøkonomien. De, der ville vide det, har altid vidst, hvordan der skulle skaffes de mindrebemidlede sunde og billige boliger. 2. januar 18 5 1 indeholdt dagbladet »Flyveposten« en »Indby- 1 Måske i 1953, da landstinget blev afskaffet, men kun i betydningen flertals- styre. 2 I 1849 havde kun 14,5 °/o af befolkningen stemmeret til folketinget. I 1890 16.5 °/o. I 1915 40,7 % (kvinderne fik stemmeret). I 1920 48,5%. I 1947 58.5 %. I 1968 66 % (en valgretsalder på 18 år ville have givet ca. 71 % af hele befolkningen valgret). 103