DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958
Højskolen at uddanne en sådan stab, som vi ikke råder over i øje blikket. Ny viden må erhverves og nye metoder tages i anvendelse inden for plantedyrkningen på gødskningens, sygdomsbekæmpelsens og planteforædlingens områder. Derfor må forskningsarbejdet ved Højskolen intensiveres med benyttelse af de nyeste fremskridt på de eksakte naturvidenskabers område. Dette arbejde har hidtil ved mange af dens afdelinger lidt under pladsmangel og det store undervisningsarbejde, der har været pålagt lederne, samt i nogen grad under en betrængt økonomi. Disse mangler vil nu med de planlagte store bygningsudvidelser og de senere års stærkt for øgede statsbidrag til forskningen forhåbentlig blive afhjulpet. Det er umuligt at forudsige, hvilke og hvor store resultater der kan nås ad den vej. Nyopdagelser og fremskridt af blivende værdi er såre sjældne; thi det gælder også blandt forskere, at mange er kaldede, men få er udvalgte. Intet middel må dog i så henseende lades uforsøgt, thi mange tilsyneladende ligegyldige problemer, som nu søges klarlagt, kan en skønne dag få blivende erhvervs økonomisk betydning. „Atomalderen“ vil sætte sit præg på Højskolens fremtidige bestræbelser for at øge produktionen og med god grund. Det var i et af dens laboratorier, at dr. Hevesy så langt tilbage som i 1923 foretog de første forsøg med at benytte radioaktive grundstof isotoper til studiet over stofvandringen i voksende planter. I dag anvendes dette princip over hele verden til udforskning af bio kemiske processers forløb i organismen — på plantefysiologiens område således til studier over afgrødernes stofproduktion ved fotosyntese samt deres optagelse og udnyttelse af gødningsstof ferne. Et anlæg til kraftig radioaktiv bestråling af voksende planter — et såkaldt gammafelt — er nylig sat i funktion på atomforsøgs stationen Risø med det formål at fremkalde ændringer i arve anlæggene (mutationer) til brug ved planteforædling. Anlægget skal fremtidig arbejde sammen med Højskolens afdeling for plantekultur. Endelig bliver der ved Højskolens fysiske laborato rium nu indrettet en særlig afdeling for isotoper og isotopteknik med henblik på den fremtidige anvendelse i jordbrugets tjeneste. 69
Made with FlippingBook