DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

som praktisk art, og det bliver herved Højskolens opgave at gå foran og vise vejen. En meget betydelig forøgelse af landbrugsproduktionen skulle være mulig alene gennem forbedret udnyttelse af den viden, der allerede på nærværende tidspunkt rådes over. Gennemsnitsudbyt- tet både i planteavl og ved husdyrhold ligger meget lavere end udbytterne i de bedst drevne brug, og det bliver en hovedopgave for Højskolen at søge denne forskel udlignet ved at øge gennem- snitsudbytterne. Det må hovedsagelig ske via forsøgsledere, kon­ sulenter og landbrugslærere, som skal bringe denne viden ud på en bredere front. Det er derfor overordentlig vigtigt, at den nu­ værende gode kontakt mellem landbrugets teori og praksis opret­ holdes og udvides. En mulig svækkelse af denne kontakt, f. eks. ved ændring af undervisningen, således at den bliver mere „aka­ demisk" betonet og dens resultater vanskeligt tilgængelige for praksis, må derfor undgås. Det foruroligende svind i vore dyrkede arealer må modvirkes og om muligt bringes til ophør. Det kan ske ved nydyrkning eller grundforbedring af jord, som for tiden henholdsvis er ganske uproduktiv eller yder alt for lidt. Alle vore hedearealer er, som nævnt foran, snart opdyrket eller beplantet, men der findes stadig store, lavt liggende og vandlidende arealer, som ved et rigtigt planlagt og gennemført grundforbedringsarbejde kan bringes til at yde endog meget store afgrøder. Jorden på disse arealer er af meget varierende beskaffenhed og højst ulige værdi, og der bør forud for grundforbedringen foretages systematiske karterings- arbejder med henblik på at få udtryk for disse variationer. Nyt frugtbart land kan vindes ved tørlægning af sumpe, søer, fjorde og vige efter hollandsk mønster. Nødvendigheden af et sådant arbejde vil før eller senere blive så indlysende, at den brin­ ger alle protester af naturfredningsmæssig art til at forstumme. Men skal arbejdet gennemføres, så mulighederne bliver udnyttet til bunds, og resultaterne retfærdiggøre de nødvendige store inve­ steringer, må det planlægges på eksakt teknisk-videnskabeligt grundlag, så intet af det bliver præget af tilfældigheder. Dertil kræves en stab af vel informerede kulturteknikere, der er lige så dygtige som hollændernes, og det bliver en fremtidsopgave for 68