DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

omdannes til den størst mulige mængde forædlingsprodukter af bedste kvalitet. Dertil kræves, at dyrene er „trivelige4, d. v. s. at de holdes fri for sygdomme, at deres nedarvede egenskaber mulig­ gør en god udnyttelse af foderet, samt at der fodres rigtigt og hensigtsmæssigt. På dette felt kommer veterinærer, aviseksperter og dyrefysiologer ind i billedet, thi de skal sammen og hver især sørge for, at disse betingelser er opfyldt, og helst tillige angive nye retningslinier for fremskridt og forbedringer i husdyrbruget. Denne opgave har Højskolens veterinær- og husdyrbrugsafde­ linger varetaget på bedste måde. Bekæmpelsen af sygdomme hos vore husdyr har i det sidste århundrede gjort store fremskridt. Kvægpesten, der før i tiden kunne decimere husdyrbestanden over store landområder, er forlængst udryddet, i de seneste år også kvægtuberkulosen. Den smitsomme kalvekastningsfebers årsag blev påvist ved Højskolen 1896 af B. Bang, så den nu kan bekæm­ pes effektivt. Mund- og klovesygen, den mest smitsomme af alle husdyrenes sygdomme, arbejder man intenst på at komme til livs, og der er nylig på grundlag af danske undersøgelser fremstillet en virksom vaccine imod den. Dertil kommer veterinærernes ind­ sats i levnedsmiddelkontrollen for altid at bringe sunde, friske varer frem til forbrugerne, varer, der opfylder sundhedsautorite- ternes og verdensmarkedets strenge krav, og som kan nydes uden risiko for infektion af nogen art — samt hundreder af menige dyrlægers arbejde til gavn for tusinder af kvægbesætninger rundt om i landet. Veterinærmedicinens udvikling i Danmark markeres ved en række navne, hvoraf mange er blevet kendt langt uden for landets grænser, deriblandt H. V. Stockfleth, Bernhard Bang, V. Stribolt, C. O. Jensen og A. W. Mørkeberg, mænd, der alle har virket ved Højskolen som lærere og derved bidraget til vort husdyrbrugs nuværende høje stade. Et andet vigtigt bidrag dertil er de raceforbedringer, som i tidens løb er opnået ved systematisk avlsarbejde, et arbejde, som i stigende grad hviler på moderne genetiske principper, og hvor­ ved dyrenes „ydelse4 af mælk, kød eller æg er blevet stærkt for­ øget. Dertil kommer forbedret røgt og pleje, navnlig i form af en mere hensigtsmæssig fodring, hvorved det tilstræbes at give dyrene 54

Made with