DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

rette som bevis for, at dens indehaver har lagt selvstændige viden­ skabelige evner for dagen. Når en doktorafhandling er antaget til forsvar, er det som regel ensbetydende med, at forfatteren vil opnå den attråede grad. Selve forsvaret, opponenternes godkendelse samt undervisningsrådets stadfæstelse deraf betragtes traditionelt henholdsvis som en cere­ moni og en formalitet. Kun i ét tilfælde har man brudt med denne tradition, hvad der overraskende gav anledning til den måske mest bevægede episode i Højskolens hundredårige historie. Det kom under en doktorafhandlings forsvar til en skarp dis­ kussion mellem doktoranden og en opponent ex auditorio. Oppo­ nenten drog rigtigheden af visse opgivelser i tvivl og stillede derom konkrete spørgsmål, som doktoranden under påberåbelse af tavs­ hedspligt nægtede at besvare. Begge de officielle opponenter fandt dog forsvaret tilfredsstillende, men vedkommende afdeling inden­ for Højskolen anmodede undervisningsrådet om ved en sagkyndig kommission at lade sagen undersøge nærmere og udsætte forsva­ rets endelige godkendelse, til resultatet af undersøgelsen forelå. Dette blev vedtaget, og kommissionen nedsat. Rådets beslutning fandt omgående vej til dagspressen, og her blev „affæren“ i den følgende tid sensationsstof med lidenskabelig tagen parti for og imod samt indblanding af en række personlige, sagen uvedkommende momenter. Kraftige, ja ubeherskede angreb blev rettet mod undervisningsrådet, fordi det havde søgt at tage objektiv stilling til en vanskelig sag, der direkte berørte Højskolens renommé som videnskabelig lære- og forskningsanstalt. — At til­ fældet ikke var enestående, og at en sådan stillingtagen kan blive nødvendig, har senere vist sig ved en anden højere læreanstalt. Sagen blev efter lange og besværlige forhandlinger afgjort ved en ministeriel beslutning gående ud på, at bestemmelsen i den kgl. anordning af 1935, som kræver undervisningsrådets godkendelse af forsvaret, inden graden kan konfereres, skal fortolkes således, at denne godkendelse er rent formel, og at rådets beslutning altid må være i overensstemmelse med de to officielle opponenters. Da begge disse i dette tilfælde havde godkendt forsvaret, var diskus­ sionen dermed bragt til ophør, og doktoranden fik graden tildelt. Ministeriet fandt senere anledning til at lade folketingets om­ 39