DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

De nærmere detailler ved en sådan nyordning bør nøje over­ vejes, for at ikke — hvad Klaus Berntsen i sin tid frygtede for — Højskolen og landbefolkningen skal komme hinanden på større afstand end hidtil; thi det skulle nødigt ske. Det er først og frem­ mest en mere eksakt viden, der tiltrænges hos de elever, der søger optagelse indenfor disse studiegrene på Højskolen, men den behø­ ver de ikke nødvendigvis at tilegne sig på ordinær måde ved for­ længet skolegang. Det ville ikke være unaturligt, om nogle af vore store, vel udrustede landbrugsskoler påtog sig — i mere håndfast form end hidtil — at meddele begavede elever denne viden, såle­ des at den legendariske mand fra ploven vedblivende får adgang til at studere ved Højskolen, selv om han ikke som dreng har gået i realskolen. Det må tidligt have stået Højskolens ledelse klart, og det næv­ nes i udvalgsbetænkningen af 1887, at den almindelige undervis­ ning i land- og havebrugsfagene af forholdsvis kort varighed og uden bestemte krav om systematisk fordannelse er utilstrækkelig til i længden at dække landets behov for jordbrugsteoretikere, d. v. s. folk med de nødvendige teoretiske forudsætninger for at beklæde stillinger som lærere, konsulenter, forsøgsledere m. fl., og fra hvis rækker Højskolens lærerstab på de praktiske fags områder kan rekrutteres. For at bøde på denne mangel oprettedes først forsøgsvis i 1895 og senere i 1906 permanent såkaldte landøkonomiske fortsættel­ seskursus i grundvidenskaberne, jordbrugslære, husdyrbrug og mælkerilære. Studietiden på disse kursus var l 2/ 3 år, og der med­ deltes i dette tidsrum en mere omfattende teoretisk undervisning end på de almindelige kursus i fagene. Adgangen til fortsættelses­ kursus stod åben for land- og havebrugskandidater, som havde bestået eksamen med første karakter samt for kandidater på de andre studieretninger, efter at de havde gennemgået kursus i grundvidenskaberne og jordbrugslære, for veterinærernes ved­ kommende tillige i husdyrbrug. Denne ordning fungerede indtil 1919, da den suppleredes med oprettelse af såkaldte specialkursus med endnu videregående teo­ retisk undervisning for øje. At den stort set har svaret til hensigten 36

Made with