DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

6 år, men heraf medgår godt 2 år til praktisk og administrativ uddannelse på et skovdistrikt. Uddannelsestiden for landbrugsstuderende var oprindelig P /3 år. Ved den store udvidelse omkring 1920 forlængedes den med et år, så den nu er 2 2/3 år. Den første betingelse for optagelse på denne studieretning er 3 års uddannelse ved praktisk landbrug samt 5 måneders ophold på en anerkendt, d. v. s. understøttelses- berettiget landbrugsskole. Desuden kræves dertil studenter- eller realeksamen eller en af Højskolen godkendt dokumentation for, at vedkommende sidder inde med kundskaber i matematik og dansk svarende til fordringerne ved mellemskoleeksamen og er i stand til at læse og forstå en landbrugsfaglig tekst på tysk og engelsk. Det langt overvejende antal landbrugsstuderende optages dog i henhold til den sidstnævnte bestemmelse og begynder studiet ved Højskolen med yderst beskedne forkundskaber i matematik og fremmede sprog efter blot 9 måneders ophold på landbrugsskole. Denne ikke særlig tilfredsstillende ordning skyldes tildels, at kra­ vet om dokumentation af visse færdigheder i disse fag håndhæves meget lemfældigt. Skærpelse af kravene i så henseende ville be­ tyde et væsentligt fremskridt. Ganske lignende bestemmelser både med hensyn til studietidens længde og optagelse ved Højskolen gælder for havebrugsstudiet samt for undervisningsplanens sidste større udvidelse: mejeri­ brugsstudiet, som blev oprettet i henhold til en ministeriel bestem­ melse af 11. september 1921. Nogen egentlig adgangseksamen kræves altså ikke af de stude­ rende indenfor disse tre studiegrene. Manden fra ploven har sta­ dig i overensstemmelse med betænkningen fra 1855 og Klaus Bernt- sens særstandpunkt fra 1887 så at sige fri adgang til at studere ved Højskolen. Betimeligheden deraf har i årenes løb været genstand for sær­ deles livlige diskussioner. Mange argumenter har været ført i marken både pro et contra. Modstandere af den bestående ordning vil hævde, at rationel undervisning i anvendt naturvidenskab er umulig uden ret omfattende forkundskaber. Dens tilhængere, at Højskolen ved at kræve studenter- eller realeksamen af samtlige 34

Made with