DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

H AV EBRUG SSTU D IET

F o rm å l e t m ed havebrugsundervisningen er at dygtiggøre kan­ didaterne til på forskellig måde at yde en indsats for havebrugets og gartneriets fremme. Den må derfor være i nøje kontakt med og understøtte praksis og tage sigte på, at kandidaterne bliver i stand til at gå foran i forsøgs- og forskningsarbejde. I de siden 1908 forløbne 50 år er der sket en stærk udvikling indenfor have­ bruget her i landet, en udvikling, der kort kan karakteriseres ved, at privatgartneriet og herregårdsgartneriet er gået tilbage, hvor­ imod der har været en meget betydelig fremgang for det mindre privathavebrug, repræsenteret ved landbohaver, villa-, parcel- og kolonihaver. Byernes stærke vækst har medført anlæg af parker, sportspladser, grønnegårde, karréhaver m. m., ligesom kirkegårds- gartneriet har udviklet sig stærkt. Hertil kommer landskabsplejen. Med hensyn til erhvervshavebruget kan noteres en næsten even­ tyrlig fremgang for handelsgartneriet og frugtavlen, især i mel­ lemkrigsårene. Det må bemærkes, at frugt og grove grønsager nu i stigende udstrækning dyrkes af landbrugere. Gartneriet, der før var et udpræget praktisk fag, har med dets voksende betydning og stigende specialisering i stedse højere grad taget teorien og forsøgsvirksomheden i sin tjeneste. I 1915 opret­ tede staten havebrugsforsøgsstationer, og anden forsøgsvirksomhed er vokset frem, planteforædling er blevet et vigtigt arbejdsfelt, og det samme gælder bekæmpelsen af sygdomme og skadedyr samt et meget omfattende konsulentvæsen med dertil hørende labora­ torievirksomhed. Den foran skitserede udvikling har medført, at der er blevet langt flere og bedre arbejdsmuligheder for havebrugskandidater end tidligere, og heldigvis er det nødvendige antal kandidater ble­ vet uddannet. I årene 1905—14 var gennemsnitsantallet af dimit­ terede havebrugskandidater 4.8, i 1915—24: 5.0, 1925—34: 6.5, 1935 — 44 : 20.1, 1945—54: 14.9 og 1955—58: 9.2. Der kan således 331