DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

I 1952 udskiltes tegning under et særligt lektorat, og i 1955 oprettedes et professorat i landboret, hvorved dette vigtige fag i landinspektøruddannelsen fik en placering, som svarer til dets betydning. Undervisningen i landbrug omhandlede indtil 1918 landbrugets jorddyrkning og plantekultur og blev givet i en forelæsningsrække fælles for landbrugs- og landinspektørstuderende. Denne ordning, som næppe nogensinde virkede helt tilfredsstillende, blev på dette tidspunkt erstattet med en undervisning i landbrugslære anlagt med landinspektørernes tarv for øje som en orientering i landbru­ gets almindelige virksomhed. I årenes løb — og navnlig som en følge af de skærpede adgangs­ betingelser — er undervisningen i grundfagene undergået betyde­ lige forandringer. For nogle fags vedkommende er det krævede pensum reduceret; dette gælder f. eks. botanik og kemi. For andre fags vedkommende, som f. eks. fysik og matematik, har der været tale om væsentlige udvidelser — alt med det formål at tilpasse den grundvidenskabelige uddannelse til den brug, der gøres af den i det egentlige fagstudium. N. Thorkil -Jensen. LANDM ÅL ING L a n d m å l in g s a f d e l in g e n s opgaver spænder over et stort og uens­ artet område. Dens undervisning omfatter fire forskellige ud- dannelsesgrene, nemlig foruden landinspektører også skovbru­ gere, landbrugere og havebrugere. For de sidstnævnte studieret­ ninger doceres faget dog kun i den udstrækning, hvori det som hjælpefag har betydning, hvorimod det for landinspektørerne er et af studiets hovedfag. Det følgende har derfor navnlig relation til landmålingen, således som den doceres ved landinspektør- studiet. 293

Made with