DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

LAND IN SPEK TØR STUD IE T

D e n u d d a n n e l s e , der gives den danske landinspektør af i dag, er meget forskellig fra den, der blev givet i 1908. Den stærke udvik­ ling indenfor landinspektørernes fagområder har givet sådanne fag som jord- og vandbygning, landboret, landmåling og matrikel­ væsen et nyt indhold, men i undervisningens ydre ramme er der kun indført få ændringer. Som noget væsentligt skal det anføres, at den krævede fordan­ nelse ved undervisnings- og eksamensplanen af 1939 blev skærpet, således at kun studentereksamen af den matematisk-naturviden- skabelige retning er umiddelbart adgangsberettigende, medens studentereksamen af de sproglige retninger, realeksamen og al­ mindelig forberedelseseksamen må suppleres med en tillægsprøve omfattende matematik, fysik og geologi i samme omfang som ved matematisk-naturvidenskabelig studentereksamen. Denne ændring i adgangsbetingelserne har haft stor betydning for undervisningen og i øvrigt medført, at langt den største del af de landinspektør- studerende har matematisk artium. Om adgangen til studiet skal endvidere oplyses, at der i 1933 indførtes en adgangsbegrænsning, der er begrundet i Højskolens pladsforhold og instrumentudstyr. Der optages for tiden ca. 16 nye studerende om året. I 1919 udvidedes undervisningen i matrikelvæsen, idet der ansattes endnu en lektor i faget. Dermed imødekom Højskolen et ønske fra landinspektørstanden. Det var nemlig en udbredt opfat­ telse, at undervisningsplanen på dette punkt manglede balance, og at det vigtige fag matrikelvæsen ikke var tilgodeset, som det burde. Det nye lektorat omhandlede også faget byplanlægning, som på et tidligt tidspunkt kom ind i landinspektørernes under­ visningsplan. Denne linie fortsattes i 1953, da hele matrikellæren samledes i det oprindelige lektorat, og faget byplanlægning fik et selvstæn­ digt lektorat.

292