DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

antallet af forelæsninger udvidedes fra ca. 5 til ca. 20, senere endda til ca. 40. Den næste ændring kom ved oprettelsen af en lære­ stol i almindelig landbrugslære og redskabslære i 1886, men med bibeholdelse af læreren i mejerilære som lærer i landbrugsboghol- deri. Som lærer i almindelig landbrugslære og redskabslære an­ sattes V. E. Maar, der udnævntes til professor i 1896. Denne ordning betød vel et fremskridt, men med den rivende udvikling, der fandt sted på de pågældende fagområder i den følgende årrække, føltes den efterhånden som utilfredsstillende både af Højskolens lærere og i interesserede kredse indenfor land­ bruget, og da læreren i almindelig landbrugslære og redskabslære, V. E. Maar, døde i 1911, besluttede Højskolen at gennemføre en nyordning, således at der skulle oprettes en lærestol i almindelig landbrugslære og landbrugsbogholderi, som dengang forelæstes af professor i mejerilære B. Bøggild. Det viste sig imidlertid ikke muligt at finde en kvalificeret land­ økonom, der kunne overtage den nye lærestol, og det besluttedes derfor at konstituere sekretær i Det kgl. danske Landhusholdnings- selskab, cand. polit. H. Hertel, som lærer i almindelig landbrugs­ lære og opslå stillingen ledig, således at der blev givet en egnet ansøger lejlighed til at uddanne sig ét eller to år på de af fagets områder, hvor en forøget uddannelse måtte anses for påkrævet. Under disse vilkår blev konsulent O. H. Larsen blandt tre ansøgere udpeget til lærerposten i september 1912, og efter uddannelses­ periodens afslutning ansattes han som professor fra 1. juni 1914. Med O. H. Larsens overtagelse af undervisningen fandt der en ret betydelig ændring sted af det forelæste stof indenfor den be­ stående forelæsningsplans rammer. Undervisningen foregik på landbrugsstudiets 2. del, og der forelæstes årlig ca. 100 timer i almindelig landbrugslære og ca. 40 timer i landbrugsbogholderi. Forelæsningerne i almindelig landbrugslære var omtrent ligelig fordelt imellem landbrugsøkonomi og landbrugets historie og statistik, og O. H. Larsen lagde dermed noget større vægt på land­ brugshistorien, end forgængeren havde gjort det. Undervisningen i landbrugsøkonomi og landbrugsbogholderi tilrettelagdes i overensstemmelse med den udvikling, der havde fundet sted indenfor fagområdets teori i England og på Kontinen­

284