DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

blev der mindre og mindre plads til de praktiske demonstrationer. Egentlige prøver med landbrugsmaskiner blev desuden overtaget af andre institutioner, om end man gennem en lang årrække beva­ rede en vis tilknytning mellem Højskolen og redskabsprøvevirk- somheden. Anton Christensen fungerede således som sekretær for det i 1913 oprettede Statens Redskabsudvalg og kunne derfor be­ vare nøje føling med udviklingen. En del af prøverne, herunder bl. a. opmålinger af maskiner, sta­ tionære forsøg m. v., var henlagt til Højskolens maskinsamling, og redskabsprøvernes personale havde kontorlokaler i den såkaldte modelsamling. Denne ordning havde en ikke ringe værdi for undervisningen, idet de studerende herved fik lejlighed til stadig at være i kontakt med udviklingen og kunne få forevist de nyeste tekniske fremskridt. Ordningen ophørte ved Anton Christensens død 1935, idet der da blev truffet en nyordning for maskinprøve- virksomheden. Man kan dog på ingen måde sige, at undervisningen i land- brugsmaskinlære gav slip på sin adkomst til markarealer uden sværdslag. I korrespondancen med Højskolens direktør proteste­ redes der gang på gang mod den stadige indskrænkning af mark­ arealer til demonstration af nye maskiner. Det fremholdtes med styrke, hvilken betydning det har, at sådanne demonstrationer kan gennemføres. Om end man har måttet resignere, er ønsket om be­ tydelige markarealer til maskinbrug da heller ikke skrinlagt, men tanken om sådanne arealers udnyttelse har skiftet karakter. Det er nu specialundervisning og forskning samt arbejdsundersøgelser, der sigtes mod. Undervisningen vedrørende landbrugsmaskiner har gennem alle år, også det sidste halvsekel, formet sig i første række som forelæsninger og eksaminatorier. Om B. S. Jørgensens under­ visning hedder det, at den var i ikke ringe grad historisk tilrette­ lagt, og det kneb i den seneste periode at holde kontakt med udvik­ lingen. V. E. Maars forelæsninger var mere fysisk betonede, og han udgav en illustreret lærebog i sit fag „Erindringsord til Fore­ læsninger . . medens eleverne indtil da havde støttet sig til egne referater, hvilket lod sig gøre, da stofmængden var ret ringe, og undervisningen ofte havde karakter af en art diktat. Om end

267