DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

almindelige Behov, dels til Fremme af saadanne Undersøgelser og Forsøg, der naturlig knytte sig til Fagene, og det hvad enten disse Forsøg ere af rent videnskabelig Natur eller ved Siden deraf have et særligt praktisk Formaal“ . Som motto over forskningen i faget „landbrugets jorddyrkning" i de siden da forløbne år kunne man anføre, at ånden har været redebon, men bevillingerne til den i det ovenstående forudsatte nødvendige forskning har været skrøbelige, idet mangelen på labo­ ratorier, egnet forskningsudstyr og videnskabelig uddannet med­ hjælp indtil de allersidste år i allerhøjeste grad har besværliggjort eller ligefrem forhindret forskning i dette fag ved Højskolen. Hvad forskningslaboratorier angår, var den forbedring, der opnåedes ved afdelingens flytning i 1924 fra Bulowsvej til byg­ ningen på Rolighedsvej, omtrent illusorisk, idet man ikke herved opnåede mere laboratorieplads, end der var brug for til kandi­ dater, der ønskede en videregående uddannelse. Det var derfor naturligt, at professor K. A. C. Bondorff drev sin forskning ved Statens Planteavls-Laboratorium, da han blev forstander for den­ ne institution. Ved produktsamlingens nedlæggelse i 1950 opnåede afdelingen en lille, men langt fra tilstrækkelig udvidelse af sine laboratorie- lokaler. I dag er afdelingens lokalesituation sådan, at man er meget hårdt trængt for plads, og at man med glæde og forventning ser hen til den dag, hvor man kan tage nye lokaler i brug i den kom­ mende landbrugsbygning på undervisningsmarken. Afdelingen har indtil de allerseneste år været meget pauvert udstyret med forskningsapparatur; af sådant forefandtes der i 1949 kun et elektrometrisk apparat til pH-måling. Siden da har man, især ved støtte fra forskellige fonds, men også ved hjælp af ekstraordinære bevillinger fra Højskolen, været i stand til at an­ skaffe betydelige mængder moderne apparatur, men man har dog også i denne henseende mange fremtidsønsker. I Højskolens første år stod et areal på ca. 11.5 ha til rådighed for landbrugets plantedyrkning til udførelse af forsøg og under­ søgelser af forskellig art og til fremskaffelse af undervisnings­ materiale. Forsøgsmarken formindskedes med 9 ha i 1895, og efter flere små beskæringer, sidst i 1940, fik undervisningsmarken sin

256

Made with