DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

LANDBRUGETS JORDD YRKN IN G F a g e t „landbrugets jorddyrkning4 udgør en del af det fagom­ råde, der på Højskolens første undervisningsplan betegnedes med „agerdyrkningslære4, idet dettes almindelige del bl. a. omfattede gødskning, vandafledning, jordens bearbejdning samt engkultur og rå jorders opdyrkning. Agerdyrkningslæren, der i 1895 døbtes om til „landbrugets plantedyrkning4 og i 1906 til „landbrugets jorddyrkning og plantekultur4, forelæstes fra 1888 til 1923 af professor A. M. T. Westermann. Westermanns lærergerning og øvrige virke var af fundamental betydning for den intensivering og forøgelse af dansk landbrugs produktion, der indledtes i de år, han virkede. Samtidig hermed intensiveredes landbrugsforskningen hele ver­ den over og ikke mindst indenfor gødningslæren, idet brugen af kunstgødning var blevet af grundlæggende betydning for land­ brugsproduktionens størrelse og økonomi. For Danmarks vedkom­ mende kan det f. eks. nævnes, at forbruget af kvælstof, fosfor og kalium var i alt 13.442 tons beregnet som rene næringsstoffer i 1908 og i 1922 44.397 tons, på det nærmeste en firedobling i Westermanns sidste 15 år som professor i landbrugets jorddyrk­ ning og plantekultur. Den ovennævnte udvikling krævede en større specialisering i den videnskabelige undervisning og forskning indenfor Wester­ manns fagområde. Det var derfor naturligt, at faget ved Wester­ manns afgang deltes i henholdsvis landbrugets jorddyrkning og landbrugets plantekultur, som fik hver sin lærer. Til professor i landbrugets jorddyrkning udnævntes i 1923 afdelingsbestyrer ved Statens Planteavls-Laboratorium K. A. C. Bondorff. Undervisnin­ gen i detailafvanding (vandafledning) afgaves til lektor Aage Feilberg i 1924, der også overtog undervisningen i rå jorders op­ dyrkning i 1929. Bondorff varetog undervisningen i landbrugets jorddyrkning til 1944; fra 1928, da han blev udnævnt til forstander for Statens Planteavls-Laboratorium, som lektor. Bondorff lagde i sin under­ visning i faget hovedvægten på gødningslæren; men hans store

254