DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

er påkrævede. Der foreslås derfor igen en adgangsprøve for dem, der ikke har realeksamen eller en højere skoleeksamen. Til gen­ gæld foreslås en formindskelse af kravene til praksis og til land­ brugsskoleophold. Samtidig søger man at nå frem til en studie­ ordning, der kan give uddannelsen tilfredsstillende vilkår. Den hidtidige alsidige uddannelse søges for så vidt bevaret, som der efter forslaget ligesom nu afholdes en eksamen i alle landbrugsfag efter afslutningen af det tredie år. Studiet forlænges derefter med endnu et år, som foreslås anvendt til mere indgående uddannelse indenfor et af de fire hovedområder: plantedyrkning, husdyrbrug, maskinteknik eller landbrugsøkonomi. Dette 4. år skulle træde i stedet for det nuværende frivillige suppleringskursus. Et tilbageblik over landbrugsstudiets udvikling gennem hun­ drede år viser en overordentlig vækst i antallet af fag og i de enkelte fags undervisningsmæssige indhold. Et udtryk for denne udvikling fås ved at betragte forøgelsen i antallet af lærere i de egentlige landbrugsfag. I 1858 var der kun 2, i 1908 var antallet 6 , og i 1958 er det 15, når hertil regnes de lærere, der udgør land­ brugslærernes gruppe (11 professorer og 4 lektorer). I 1858 havde landbrugsfagene 1 assistent, i 1958 er der ved landbrugsafdelin­ gerne ansat 18 amanuenser og videnskabelige assistenter. De her nævnte tal giver en forestilling om den stærkt forøgede indsats, der foregår i den samlede landbrugsundervisning, og om de krav, der dermed stilles til de landbrugsstuderende. Til at rumme denne forøgede undervisningsmængde er der i løbet af hundredårsperioden givet studiets varighed en forøgelse på kun 1 år. Med det begrænsede timetal, der kan tildeles de en­ kelte fag, vil man på næsten alle områder arbejde under et vist pres i retning af at tage så meget med, som timetallet på nogen måde tillader. En lettelse for de studerende, der kunne opnås ved, at de mødte med bedre forkundskaber, blev i almindelighed ikke tilvejebragt. En betragtning af udviklingen gennem hele perioden med hensyn til forkundskaber viser, at man helt til perioden 1919 —39 i princippet fastholdt, at undervisningen byggede på et for­ holdsvis højt niveau. I praksis bøjede man sig for den kendsger­ ning, at en hovedpart af de studerende blev optaget med mindre forkundskaber. 1939 nærmede man principper og praksis til hin­

247