DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958
den forstzoologiske konsultation og forskning således er bevaret på Højskolen, og at der er den snævrest mulige kontakt mellem læreren og den udadrettede forstzoologiske virksomhed. Mathias Thomsen.
N A T IO NA LØ KO NOM I F a g e t s a m f u n d s ø k o n o m i hører ikke til de ældste på Højskolen, men det hørte dog til skolens fag i 1908. Det benævntes dengang „almindelig økonomi“ og doceredes kun for landinspektør- og skovbrugsstuderende. Siden 1901 var den senere professor i statistik ved Københavns Universitet, J. Warming, docent i faget, men han havde i 1906 overladt undervisningen til en vikar, dengang assistent i Statistisk Bureau, senere departementschef K. Riis-Hansen. I 1908 udnævn tes denne til at beklæde docenturet. Den første forelæsningsrække, for hvilken der foreligger skrift lig rapport, fandt sted i forårssemestret 1909. Det samlede årlige antal forelæsninger og eksaminatorier kom ret hurtigt op på at omfatte mellem 55 og 60 timer årlig (siden nyordningen i forårs semestret 1955 ca. 70 timer). Til karakteristik af timefordelingen over undervisningsemnerne i begyndelsen af århundredet nævnes, at der til emner som pro duktion og virksomhedsformer benyttedes 12—13 timer, til skatter og finanser 10—12 timer og til befolkningsspørgsmålet 5—6 timer. Adskillige timer benyttedes til at gennemgå penge- og kredit forhold. Riis-Hansen virkede i alt tretten år ved Højskolen. Han benyt tede som lærebog sit værk „Samfundsøkonomien i G rundtræk“, der udkom i 1911. Grundet på sin klare fremstilling af datidens nationaløkonomiske teorier var bogen velegnet og benyttedes da også ved Universitetet. Undervisningens hovedplan lå ret fast i de følgende år, også udover Riis-Hansens egen tid, idet hans bog bibeholdtes som lærebog endnu en snes år. Men naturligvis skete 163
Made with FlippingBook