DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

men de frembyder på flere måder særlige fordele: de virker fore­ byggende, når de gennemføres regelmæssigt, og der kan ikke ud­ vikles resistens mod dem som ved kemisk bekæmpelse. Boas var landbrugsministeriets konsulent i agrikultur- og forst- zoologi og udfoldede i denne egenskab også en ret omfattende konsulentvirksomhed for offentligheden. Denne stilling ophæve­ des ved Boas’ død i 1935, og laboratoriets konsulentarbejde var derefter frivilligt. Med hensyn til land- og havebrugets skadedyr lå dog næsten hele konsultationsvirksomheden hos Statens plante­ patologiske Forsøg, medens forespørgsler vedrørende skadedyr i huse og magasiner etc. mere og mere gled over til Teknologisk Instituts skadedyrslaboratorium, som senere udviklede sig til Sta­ tens Skadedyrslaboratorium. Derimod svævede forstzoologien så at sige i luften, idet ingen var officielt pligtig til at virke som kon­ sulent for skovbruget på dette område. I realiteten besvaredes dog alle forespørgsler af læreren i forstzoologi, og han udførte også tid efter anden undersøgelser over aktuelle skadedyr på skovtræer (Hylobius, Cryptococcus fagi o. a.). Efter forhandlinger i et udvalg, hvori bl. a. Højskolens direktør og direktøren for statsskovbruget havde sæde, fremsatte underteg­ nede i 1949 sammen med professor i plantepatologi N. F. Buch­ wald et forslag om ansættelse af en assistent ved hver af afdelin­ gerne med den særlige opgave at tage sig af forstlige problemer. Samme år ansattes forstkandidat Broder Beier Petersen ved Zoolo­ gisk Afdeling som honorarlønnet assistent, senere amanuensis. I de følgende år har han i stigende grad virket som forstzoologisk konsulent og samtidig udført en række undersøgelser over vigtige forstinsekter og publiceret afhandlinger vedrørende disse, således om barkbillerne Hylesinus piniperda og micans og bladhvepsen Lygaeonematus abietinus, som i denne periode har været af stor praktisk betydning. For tiden foregår der bl. a. en fælles nordisk undersøgelse af den for nåletrækulturer meget skadelige snude­ bille Hylobius abietis. Det skal betones, at vi har haft et værdi­ fuldt samarbejde med Statens forstlige Forsøgsvæsen, Skovdirek­ toratet o. a. forstlige institutioner. Man tør vistnok mene, at denne virksomhed har været til nytte for dansk skovbrug, men det er til­ lige af stor værdi for Højskolens undervisning i forstzoologi, at 162