DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

nuenser. I de senere år har man yderligere indført filmsfremvis­ ninger som et værdifuldt supplement til undervisningen. Af teknisk assistance råder afd. over en laboratoriebetjent, som tillige udfører konservatorarbejde, og fra 1946 ansattes en kvindelig sekretær og teknisk medhjælper. Zoologisk Samling og Laboratorium. Da Zoologisk Afdeling i 1898 rykkede ind i den nyopførte „anatomibygning", blev den zoologiske samling skilt ud fra den anatomiske. Allerede den­ gang omfattede den et betydeligt materiale stammende fra ældre tid. Det skal særlig nævnes, at vi endnu ejer mange zoologica, der stammer fra Veterinærskolens grundlægger P. G. Abildgaard, som jo — blandt meget andet — også var en fremragende zoolog; nogle af disse præparater er stadig udstillet. Endvidere fandtes og findes talrige skeletter og andet med Bendz’ navn, en stor del af Hara ld Krabbes værdifulde samlinger af indvoldsorme (bændelorme og rundorme) o. s. v. Hovedparten af samlingerne stammer dog fra Boas’ tid; han har tillige æren for indretningen af museumslokalerne og har personligt fremstillet flertallet af de udstillede undervisningspræparater; et mindre antal skyldes afdelingens assistenter. Man har vist lov til at sige, at samlingen som pædagogisk studiesamling hører til de bedste, og at de store magasiner, omfattende præparater af mange arter af dyr og organer, udgør et overordentlig værdifuldt materiale for viden­ skabeligt arbejde. Boas har selv i Højskolens årsskrift 1929 givet en indgående skildring af samlingerne. I det følgende skal derfor kun de senere ændringer af lokalerne nævnes. Det har især været påkrævet at forbedre mulighederne for det videnskabelige arbejde, dels ved en gradvis modernisering af de eksisterende laboratorielokaler, dels ved en udvidelse af disses tal, for så vidt dette har været muligt. Denne udvikling afspejler den ændring, der er sket i den videnskabelige virksomhed fra en overvejende morfologisk indstilling i retning af cytologi, fysiologi og økologi. Af de tre værelser i nordenden af bygningen tjener de to som professorens kontor og laboratorium og det tredie som kontor for sekretæren. Betjenten har fået indrettet et arbejdsværelse i kæl­ deren, hvor der tillige i et andet lokale findes et rum med kon­ 158

Made with