DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

af lignende omfang som den, der nu holdes for de to første grup­ per. Løfting har i det ovennævnte skrift givet en levende skildring af Boas’ i bedste forstand overlegne forelæsningsform, hans evner for at skematisere og at fremstille sammenhængen mellem dyre­ grupperne og organsystemerne på en klar og inspirerende måde. Jeg har selv haft den oplevelse som student at høre forelæsninger hos Boas og kan helt bekræfte Løftings skildring. Boas underviste tillige i forstzoologi, et fag som interesserede ham meget, og som gennem hans personlige kontakt med mange danske forstmænd fik en solid forbindelse med skovbrugets praksis. Desuden afholdt han et mindre kursus for veterinærer i husdyrenes snyltere (fra 1920 overtaget af professoren i bakteriologi etc.), og han holdt forelæsninger over landbrugets og havebrugets skadedyr, hvert andet år landbrugszoologi, hvert andet havebrugszoologi. Først ved omordningen af landbrugs- og havebrugsstudiet i 1920 blev fagene landbrugszoologi og havebrugszoologi obliga­ toriske eksamensfag med forelæsninger hvert år. Boas beholdt selv havebrugszoologien, medens der oprettedes en stilling som lektor i landbrugszoologi, og denne blev overdraget mag. scient. Mathias Thomsen. Året efter oprettedes det særlige kursus for mejeribru­ gere, og undervisningsrådet bestemte da, at disse studerende skulle have et kortere kursus i almindelig zoologi, som ligeledes blev pålagt lektoren. Lektoren var tillige honorarlønnet assistent hos den zoologiske afdelingsbestyrer på Statens plantepatologiske Forsøg, Sofie Rostrup. Denne ordning medførte en også for under­ visningen ved Højskolen meget værdifuld kontakt med de aktu­ elle problemer og metoder indenfor land- og havebrugszoologien og med planteavlens personer og praksis. Ved Boas’ afgang i 1927 var Mathias Thomsen eneste ansøger til professoratet og fik udnævnelse fra 1. september 1927. Perio­ den prægedes bl. a. af nedskæringer på statens budget, og i over­ ensstemmelse hermed krævede ministeriet, at det zoologiske lek­ torat skulle nedlægges. Det lykkedes dog at få dette ændret til, at det indtil videre ikke blev besat. Resultatet blev imidlertid, at professoren måtte påtage sig hele undervisningen; dog blev det særlige kursus for mejeribrugsstuderende i almindelig zoologi opgivet, og disse studerende undervistes herefter sammen med de 156

Made with