DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

ratorium, hvis leder blev dr. agro. Henning P. Hansen. Dennes opgave blev dels at undervise de licentiatstuderende i moderne virologisk teknik og metodik, dels at drive selvstændige virologiske studier. Den sidste udvidelse på afdelingen fandt sted i begyndelsen af 1958, da lic. agro. Jørgen Hermansen ansattes som rustpatolog med den opgave at anstille undersøgelser over smitteracer hos sortrust og andre rustarter. N. Fabritius Buchwald.

ZO O LO G I O m z o o l o g i s k A f d e l i n g s ældre historie kan man finde oplys­ ninger i Højskolens jubilæumsskrift fra 1908, dels i skildringen af skolens grundlæggelse m. v. og især i det af Chr. Løfting for­ fattede afsnit „Zoologi". A f og til i det følgende må jeg dog nævne personer eller begivenheder fra tiden før 1908 for at klar­ gøre og skabe baggrund for de senere forhold. I 1885 blev Johan Erik Vesti Boas (1855—1935) ansat som docent i zoologi, i 1892 blev han fast lærer (lektor), i 1903 pro­ fessor, og i denne stilling forblev han, indtil han trak sig tilbage i 1927. Efter eget ønske og på indstilling af Højskolens direktør fik Boas nemlig tilladelse til at fortsætte to år udover normal pen­ sionsalder som en anerkendelse af hans store indsats for Højskolen og videnskaben. Boas kom således til at virke i 42 år, og med sin usædvanlige arbejdsevne og fremragende begavelse som lærer og forsker har han mere end nogen anden præget zoologien ved H ø j­ skolen. — Det er vist i øvrigt usædvanligt, at der i en så lang periode som fra 1885 til dato kun har været to faste lærere i ét fag. I 1908 var Boas den eneste lærer i zoologi. Undervisningen omfattede dengang en forelæsningsrække i almindelig zoologi, som var fælles for veterinærer, skovbrugere og landbrugere og 155