DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole_1858-1958

ske botanik. Faste linier i den videnskabelige produktion er dog ikke nemme at spore. Selv om laboratoriet har udklækket adskil­ lige dygtige videnskabsmænd, kan det ikke siges at have dannet nogen egentlig skole i videnskabelig forstand. Af større arbejder kan nogle doktordisputatser nævnes: Niels Nielsen: Undersøgelser over et nyt plantevækststof Rhizopin (1929), E. K. Gabrielsen: Lys­ faktorernes d. v. s. lysstyrkens og lyskvalitetens, lysfarvens ind­ flydelse på løvbladenes fotosyntese (1940), Cecil Treschow: U n ­ dersøgelser over den dyrkede champignons ernæring (1944) og Erna Bach: Undersøgelser over den cyanbrintedannende hatsvamp Pholiota aurea’s fysiologi og økologi (1956). For øjeblikket arbejdes der på laboratoriet med undersøgelser over rodånding og næringsoptagelse (Gustav Jensen), med human- seras indvirkning på rodvækst (læge Folke Rønnike som gæst), med aseptisk dyrkning af isolerede rødder (Erna Bach), med tran- spirationsmålinger ved hjælp af koronahygrometeret (Allerup) og med fotosynteseundersøgelser (Vejlby og Gabrielsen). Plantefysiologisk Laboratorium har ikke gjort hele Højskolens jubilæumsperiode med, den fysiologiske botanik har knap nok selv rundet hundredåret som fuldt bevidst videnskab. For os, der nu er ansat på laboratoriet, hersker der ingen tvivl om, at dets indsats for Højskolens studerende og i videnskabelig henseende vil blive større i tiden, der kommer, end i tiden, der svandt. Lad ingen af laboratoriets ledere og medarbejdere trættes i arbejdet på at hæve og hævde dets status. E. K. Gabrielsen.

142