DenHistoriskeVaabensamling

92 nyttedes i en langt senere Periode; det brugtes i Kampene tilfods og var særlig yndet af Schweitzerne og de tyske Lansknegte; men dog have de tungeste og længste Tohaandssværd nær­ mest været benyttede til Parade eller Ceremonibrug. Alle de nævnte Vaaben forekomme i de mest forskjellige Former, og der gives dem mangfoldige Betegnelser saasom: Slagsværd, firkantede Stikkesværd, lange Bredknive, lange tveeggede Knive, Daggerter, Jensere, danske Kaarder, Lansknegtsværger, Kortelasser (Coutelas), Rygstrygere o. il. a., hvilke Navne endnu benyttes i en langt senere Tid; men da Vaabnene ikke ere nærmere beskrevne, og Betegnelserne sikkert ere brugte iflæng, lader det sig ikke gjøre at bestemme, under hvilken af de anførte Benævnelser ethvert enkelt af de opbevarede Vaaben skal henføres. I det 16de og 17de Aarhundrede bliver R y t t e r i e t efter- haanden bevæbnet med et lettere Sværd, der med Hensyn til Formen nærmer sig en stor Kaarde eller Pallask, og hvis Fæste hyppig er forsynet med Parérbøjler. Naar man derfor endnu i det 17de og 18de Aarhundrede træffer Sværd med brede tveeggede Klinger og korsdannet Fæste, der ligne Middelalderens Vaaben, ere Klingerne for Størstedelen mærkede paa en saadan Maade, at det kan ses, at de have været bestemte til Skarpretter- sværd. — F o d f o l k e t var i det 16de og 17de Aarhundrede i Reglen bevæbnet med et kort Sværd eller en Kaa r de * ) med for­ holdsvis bred tosnidig Klinge, hvilket Værge enten var forsynet med Bøjlefæste eller havde den forreste Del af den bøjledannede Parérstang bøjet henimod Klingen; dog anvendtes ogsaa et kort Vaaben med lidt krum Klinge og bøjledannet Fæste. løvrigt forekommer allerede i det 15de Aarhundrede Kaarder, hvis Fæster ere forsynede med enkelte Bøjler til Dækning for Haanden, men disse Vaaben have næppe været bestemte til egentligt Krigs­ brug, hvorimod de i det 16de og 17de Aarhundrede afbenyttede Kaarder og Rappierer, forsaavidt de ikke ere tildannede som Galla eller Duelkaarder, afgive et fortræffeligt Værge. Samlingen besidder et rigt Udvalg af saadanne Kaarder, paa hvilke Fæsterne ere udstyrede med megen Kunstfærdighed, og som for en stor Del ere forsynede med T o l e d o k l i n g e r , der ere prydede med Guldornamenter og graverede eller af gjennembrudt Arbejde. *) Forskjellen mellem Sværd og Kaarde kan nærmest betegnes ved, at Sværdet bar en bred Klinge, beregnet til at hugge med; Kaardens Klinge er smal og hovedsagelig indrettet til Stød; dog forfærdigedes i det 16de og 17de Aarh. Vaaben, der benævnes Kaarder, og som baade ere indrettede til Stød og Hug og i Formen ligne Nutidens Pallasker.