DenHistoriskeVaabensamling

III. Blanke Vaaben.

D en i oldnordisk Museum opbevarede Samling giver Oplysning om de blanke Yaabens Udvikling og Beskaffenhed i Norden ind­ til henimod Middelalderens Slutning, til hvilken sidste Tid de ældste Exemplarer af saadanne Yaaben, som opbevares paa Kjøbenhavns Tøjhus, kunne henføres. Sværdet var i Middelalderen et højt skattet Yærge, der skjønt simpelt i Formen ofte var rigt udstyret med Guld, Sølv og Ædelstene. Klingen var i Begyndelsen tveegget, ikke meget lang, bred, svagt tilspidset og stundom noget hulsleben paa Midten henimod Angelen.*) Fæstet var korsdannet, og Parér- stangen undertiden bøjet imod Enderne eller Sdannet. Efter- haanden som Rustningerne fuldstændiggjordes, blev imidlertid det egentlige Slagsværd tungere, Klingen længere og mere tilspidset, enkelte Bøjler anbragtes stundom ved Parérstangen, og ved Slut­ ningen af Middelalderen og i den nærmest paafølgende Tid forekommer den saakaldte P a n s e r s t i k k e r , der nærmest kan betegnes som en meget lang Stødkaarde med smal, ofte stærkt hulsleben eller flammet Klinge. Foruden Slagsværdet og Panser­ stikkeren, som enten vare fastgjorte til Sadlen eller Bæltet, førtes dog samtidig et kortere Værge, fastgjort til Bæltet eller Rustningen, hvilket tilligemed D a g g e r t e n og D o l k e n navnlig anvendtes i Haandgemæng tilfods, samt bares i Fredstid. Paa Overgangen' mellem Middelalderen og den nyere Tid fremkom det saakaldte T o h a a n d s s v æ r d (PI. VIII. Fig. 1, 2, 3.), som dog ogsaa be*) Ved Angelen forstaas den bageste forlængede Del af Klingen, som gaar

op i Haandtaget.”