DenHistoriskeVaabensamling

II. Haandskydevaaben.

-Man savner paalidelige Efterretninger om, paa hvilket Tids- punkt cle første Ildvaaben ere forekomne i Evropa; men det tør dog antages, at Krudtets Anvendelse til Skydebrug skriver sig fra Begyndelsen af det 14de Aarhundrede, til hvilken Tid Ildvaaben, 'der vare af en saadan Beskaffenhed, at de nærmest maa henføres til Haandskydevaabnene, fandtes i Italien og Spanien. I det sydlige Tyskland, Frankrig, Nederlandene og England forekom de mellem 1338— 56, og noget senere i det nordlige Tyskland. Hvad Holsten og Danmark angaar, have de neppe naaet hertil før omtrent 1370; men derpaa synes den ny Opfindelse hurtig at have fundet Indgang. Ildvaaben ere saaledes bievne anvendte i Stridighederne mellem den danske Konge og Holstenerne 1372, og Aar 1404 blev Ditmarskernes Anfører Ralef Boikenson dræbt af en Bøssekugle under en Fejde med Grev Gerhard. 1416 anvendtes Bøsser, Krudt og Kugler i temmelig stor Udstræk­ ning i Krigen mellem Erik af Pommern og de holstenske Grever, hvilket ses af, at Kongens Befalingsmand paa Femern Ridder Iver Bruseke fra Liibecks Borgmester modtog et Skib ladet med for- skjelligt Krigsmateriel, hvoriblandt hele Kasser fulde af Bøsser, Krudt og Kugler. Allerede Aar 1426 forbyder endelig den nord­ frisiske Landsret Befolkningen at bruge lange og korte Ildrør, foruden enkelte blanke Vaaben, der ansaas for særdeles farlige. De første Ildvaaben vare raat forarbejdede og kunde i Skud­ sikkerhed ikke maale sig med Datidens Staalbuer. Rimeligvis have de været meget forskjellige med Hensyn til Form og Størrelse, men allerede i den 2den Halvdel af det 14de Aarhundrede kan der dog paavises en bestemt Forskjel mellem det svære Skyts (Sten

Made with