DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

3 . Afsnit

62

stad — , laa Fiskerlejet Skvalperup, der fra omkring Aar 1200 beteg­ nes som „Nedre Malmö". — Endnu i Midten af 14 . Aarhundrede eksi­ sterede det ældre „Øvre Malmö"39). For Tilknytningen til Skibsfarten gennem og Handelsrøret i Øresund betød det meget, at Byen laa saa nær ved de store Fiskepladser, og at den s'elv var en vigtig Fiske­ plads. — „Elbogen" kaldte de lybske Købmænd Stedet efter den Bøj­ ning, Kysten har. Under Valdemar Atterdag var Byen en tysk Handels- stad, idet Lübeck ved Freden i Stralsund 1370 havde sikret sig baade Skanör, Falsterbo og Malmö for et Tidsrum af 15 Aar; og i Byens Segl prentede Tyskerne deres Skibsbillede. ■— Aar 1400 var Impor­ ten af Sild fra Malmö til Lübeck større end Sildeimporten fra nogen anden Fangstplads. — Skibsfarten havde maaske ogsaa nok saa gode Betingelser her som ved den lavvandede Höllvik. Ligesom dér tilveje­ bragtes Forbindelsen med Land ved Baade,, men de store Skibe behø­ vede ikke at ankre op saa langt fra Land, som ved Skanør. Og da Skånemarkedernes Betydning som Handelsmarkeder var i Aftagende, kunde det være en Fordel, at Sildeeksporten foregik fra et Sted, som paa Grund af Oplandet havde rigere Handelsmuligheder. I det Op­ sving af de danske Stæder, der foregaar i Frederik Il s og Christian IV ’s Tid, tager Malmö da ogsaa Del. I 1630 ’erne havde Borgerne i Byen 5 større og 8 mindre Skibe paa Søen; det Tal synede ganske vist ikke meget paa Baggrund af, at København omtrent ved samme Tid ejede 88 Skibe, — men var dog anseligt for en dansk Provins­ by39). I 1602 var Malmö sammen med København og Helsingør Del­ tager i Handelen paa Island. Til at begynde med havde København Ret til at besejle 6 islandske Havne, mens de to andre Byer havde Be­ sejlingsret paa 7 Havne hver. — Tolv Aar senere fik København 11 , Malmö 2 og Helsingør 8 islandske Havne at besejle; men 1619 er Kø­ benhavn ene om Besejlingen af Island40). Malmö var nok en vigtig Handelsby, men den kunde paa ingen Maade hævde sig overfor Køben­ havns Konkurrence. — Til Stadens Forsvar tjente Slottet Malmöhus og Mure og Grave, og en naturlig Beskyttelse ydedes af nogle Kær syd for Byen. — Det flade, lave, sandede Terræn gjorde det let at skabe de Forsvarsbetin­ gelser, der ikke fandtes i Forvejen, og i den første Tid under Sven­ skerne søgte disse at udbygge Staden til Landsdelens stærkeste Fæst­ ning. Forsvarsværkerne var dog allerede forældede, da de 1696 stod færdige, og 1741 bestemtes det, at naar Landskronas Befæstning var færdig, skulde Malmös sløjfes. Byen led selvfølgelig meget under Toldgrænsen gennem Sundet og navnlig under de mange Krige, i hvilke Danskerne beherskede Havet. — I 1715 havde der i seks Aar ikke