DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

56

3. Afsnit

Opsving28). Skulde Forbindelsen mellem de danske Storbygder hol­ des vedlige, var det sikrest at benytte de smalleste Stræder; for der, hvor Landene nærmede sig til hinanden, var man mindst muligt af­ hængig af det utrygge Farvand; naar Sørøverskibene var ude af Sigte, kunde man komme over uden at risikere noget. — Udgangspunktet for Færgetrafikken maatte paa Sjælland naturligt være Øret, den flade Odde med Strandvolde og Sand, der skød sig længst ud mod Øst. Paa Skaanekysten var Landingsforholdene paa en længere Kyststræk­ ning omtrent lige gode — eller lige daar'lige. Kysten manglede Be­ skyttelse, men der var ret dybt Vand til tæt under Land. Før Halsing­ borg opstod, har der maaske eksisteret et Fiskerleje ved Råå24), her ydede Knahaken en vis Beskyttelse for en lille Naturhavn, men Hav­ neforholdene maa alligevel have været af for ringe Beskaffenhed til, at Færgetrafikken havde Interesse i at benytte den længere Vej dertil. Det, at Halsans Dalgang fortsætter som en underjordisk Rende paa Havbunden udenfor Halsingborg, har ikke betydet noget for Valget af Pladsen. Renden har ligget for dybt til at have nogen Betydning for Datidens Skibe; — den betyder heller intet for Nutidens mere dybt- gaaende Fartøjer. Det var det nærmeste Sted ved „Øret", der blev det foretrukne, og Pladsen havde tillige den Fordel frem for mere sydlige Punkter af Kysten, at her gaar den høje Brudrand, der begrænser Skå- nes Trias-Jura-Zone, omtrent helt ud til Havet. — Her var Forsvars- betingelserne gode25). Fornemt tilbagetrukket fra selve Strandbred­ den vogtede Fæstningen „Karnan" og det tidligste Halsingborg For­ bindelsen mellem de danske Landsdele, — den ældste danske Kyst­ befæstning26), og, gennem lange Tider, den eneste kongelige Borg ved Øresund27). Efterhaanden har Bebyggelsen skudt sig ned mod Stranden; paa Absalons Tid fandtes her et betydeligt Fiskerleje28). Halsingborg blev imidlertid paa mange Punkter hæmmet i sin Ud­ vikling. Sundets store Sildefiskeri foregik i den sydlige Del af Farvandet, og Tyngdepunktet for Skånes Handel kom naturligt til at ligge der, hvor Fiskeriet var rigest. — Overfarten fra Mafmo til København (el­ ler maaske Malmo—Dragør) blev den vigtigste, saasnart Skibsfarten blev tilstrækkelig sikret mod Sørøvere, fordi der ved denne Overfart laa rige Bygder paa begge Sider af Sundet. Og da Oprettelsen af Sundtolden tvang Skibene til at standse ved „Halsen", Indsejlingen til Sundet, blev det ikke det mere tilbagetrukne Halsingborg, der blev Toldstedet. Det blev Helsingør, der strakte sin hvide Odde ud som en Bom for Skibsfarten. Uden Betydning har Staden dog næppe nogen­ sinde været. Den havde sit Opland. En Del af dette gik tabt til Lands-