DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

54

3. Afsnit

somhed udvidede Tilstand — for Skibsfarten været som en Ind- bugtning paa Kysten, hvor man trygt kunde søge hen, — har det paa den anden Side ogsaa haft Betydning, at den er, og altid har været, nogle Stræder mellem Øer. — Kalvebodstrand aabner sig mod Syd som en Tragt. Her opfanges Østersøens Vandmasser, der sydfra som en Overfladestrøm søger gennem Øresund. Tærskelen mellem Malmø og København danner en Hindring, og Strømmen kan være meget stærk baade i Flinterenden, Drogden og Kalvebodstrand. Utvivlsomt har det spillet en Rolle for Bevarelsen af de senglaciaie Flodrender, at de er blevet renset op af den rivende Strøm. Det er saaledes aldrig lykkedes for fjendtligtsindede Magter at spærre Ind­ sejlingen til København, skønt de har gjort flere velmente Forsøg paa det17). — Det er i denne Forbindelse værd at lægge Mærke til, at da Opfyldningen af Grundene syd for den ældre Havn for Alvor sattes i Værk, var dermed denne Del af Havnen gjort ubrugbar. Allerede i 1654 maatte Havnen opmudres med en Hestemølle18). I 1669 var Slotsholmen forbundet med Land ved Vandkunsten. Til Trods for et strengt Paabud om kun at kaste Ballast paa det Sted, hvor nu Nyholm er, fyldte Spild fra Sandbaadene og Aflejringer fra Rendestene den gamle Havn saaledes op, at Klagerne derover Aar for Aar blev stær­ kere. I 1679 fortaltes der om „Stadens skønne Kanal, som nu med Slam og Dynd ganske er opfyldt, saa at næppelig en Pram eller Baad til Stadens Vejerhus kan opflyde." 1681 blev saa Frederiksholms Kanal udgravet; var det ikke sket, havde vel næppe de smalle Kanaler, der markerer Pladsen for Københavns ældste Havneløb, været bevaret til Nutiden. — Rævshalegrunden har vel delvis haft sin Aarsag i Materialevan­ dringen langs Amagers Østkyst. Den kraftige Strøm i Kroneløbet har velsagtens haft Betydning ved at hindre Rævshalen i at spærre Hav­ nens nordlige Indløb. Hvor Bølgernes Transport af Materiale er større (eller Strømmen i Strædet svagere), som Tilfældet er ved Hals Barre udenfor Indsejlingen til Limfjorden eller ved Tolken udenfor Indsejlingen til Grønsund, er Besejlingsforholdene meget mindre gun­ stige, end de er ved København. — De danske Havne, der paa samme Maade som Hovedstadens Havn har Fordel af Strømforholdene, er egentlig snart talt. Det er Sønderborg, Middelfart, Svendborg og — tildels — Aalborg og Stubbekøbing. — For Isforholdene om Vinteren betyder den friske Strøm gennem Havneløbet meget. I Aarene 1875 — 1925 har Københavns Havn gennemsnitlig kun været spærret af Is de 4 Dage i Aaret. Bortset fra de to Naturhavne ved København og Landskrona og