DenHandelsgeografiskeBetydningafKøbenhavnsBeliggenhed

53

Øresundsomraadets Anthropogeografi

Smeltevandet banede sig Vej frem til Isranden, der hvilede paa Dan- skekalken. Denne haarde og faste Kalksten har netop i Omraadet mel­ lem København og Malmo dengang ligesom nu ligget forholdsvis højt, og dette skulde være begrundet ved Forskydninger af Jordlagene i Slutningen af Daniumtiden12) . To Steder virker de nævnte undersøiske Flodrender selv ved den nuværende Vandstand som Indskæringer i Kysten ved de Betingel­ ser, de byder Skibsfarten. Den undersøiske Rende, der fortsætter Saxåns Dalfure, er ved Landskrona omgivet af Ska'brefvet og Våster Flacket, Grunde med ganske lavt Vand, der virker som Bølgebrydere. Lige syd for Renden ved Landskrona giver den lille 0 Gråen en yder­ ligere Beskyttelse. — Der dannes herved en lang, smal, dyb og ganske godt beskyttet Havn. — Da Svenskerne i 1658 havde erobret Skåne, kendte deres Beun­ dring for denne Havn ingen Grænser: „En hamn, sådan som denna, står nåppeligen att finna, uti vilken man icke allenast kan ligga såker for ankar ock kablar, utan ock utan allt sådant, eftersom han så bråddjup år, att skeppen ej kunna driva på grunden, utan måste lågga sig stilla intill vallen13)." — Den anden Flodrende, der har virket som en Indskæring paa Øre­ sunds Kyst, der ellers er saa fattig paa Naturhavne, er den, der tid­ ligere er beskrevet, og som betgnes ved Kroneløbet, Rævshaledybet og Gamleboddyb, samt Sidegrenen dertil ved nuværende Knippelsbro. Naar man regner fra det Sted, hvor Render kiler sig ind mellem Grunde med mindre Vanddybde end en Meter, er Renden ved København ca. dobbelt saa lang som Renden ved Landskrona, og bortset fra enkelte Snævringer er den, og har den navnlig været, adskilligt bredere, saa det beskyttede Vandareal har været langt større. Den indre Dei har fra første Færd været langt mere effektivt beskyttet end Saxåns Dal­ fure, idet Strækningen fra Gamleboddyb til Kattesundet har haft Slotsholmen, Skarnholmen14) og flere andre Smaaholme til Bolværk. — Desuden har Amagers Nordspids og Rævshalegrunden værnet mod Storme fra Syd og Øst i den oprindelige Havns sydlige Del15). — Og da den oprindeligt fortræffelige Naturhavn blev for lille, har Amagers Vækst mod Nord ved Opfyldning af Rævshalegrunden uden synderlig Bekostning kunnet bygge den undersøiske Bølgebryder, der allerede fandtes, op over Vandet, saaledes at hele det nævnte Løb har kunnet danne en fuldkommen sikker Havn16). —

STRØMMENS BETYDNING. Har saaledes Københavns Havn baade i sin oprindelige og sin ved Menneskets Virk