DenHandelsgeografiske

62

3. Afsnit

stad — , laa Fiskerlejet Skvalperup, der fra omkring Aar 12 00 beteg­ nes som „Ned re Malmö". — Endnu i Midten af 14. Aarhundrede eksi­ sterede det ældre „Øvre Ma lmö "39). For Tilknytningen til Skibsfarten gennem og Handelsrøret i Øresund betød det meget, at Byen laa saa nær ved de store F iskeplad ser, og at den selv var en vigtig F is k e ­ plads. — „E lb o g e n " kaldte de lybske Købmænd Stedet efter den B ø j­ ning, Kysten har. Under Valdemar Atterdag var Byen en tysk Handels- stad, idet Lübeck ved Freden i Stralsund 1 3 7 0 havde sikret sig baade Skanör, Falsterbo og Malmö for et Tidsrum af 1 5 A a r; og i Byens Segl prentede Tyskerne deres Skibsbillede. — Aar 1400 var Impor­ ten af Sild fra Malmö til Lübeck større end Sildeimporten fra nogen anden Fangstplads. — Skibsfarten havde maaske ogsaa nok saa gode Betingelser her som ved den lavvandede Höllvik. Ligesom dér tilveje­ bragtes Forbindelsen med Land ved Baade, men de store Skibe behø­ vede ikke at ankre op saa langt fra Land, som ved Skanør. Og da Skånemarkedernes Betydning som Handelsmarkeder var i Aftagende, kunde det være en Fordel, at Sildeeksporten foregik fra et Sted, som paa Grund af Oplandet havde rigere Handelsmuligheder. I det Op­ sving af de danske Stæder, der fo rega a r i Frederik II’s' og Christian IV ’s Tid, tager Malmö da ogsaa Del. I 1 6 3 0 ’erne havde Borgerne i Byen 5 større og 8 mindre Skibe paa Søen; det Ta l synede ganske vist ikke meget paa Bagg rund af, at København omtrent ved samme Tid ejede 88 Skibe, — men var dog anseligt for en dansk Provins­ by 39). I 1602 var Malmö sammen med København og Helsingør Del­ tager i Handelen paa Island. Til at begynde med havde København Ret til at besejle 6 islandske Havne, mens de to andre Byer havde B e ­ sejlingsret paa 7 Havne hver. — To lv Aar senere fik København 1 1 , Malmö 2 og Helsingør 8 islandske Havne at besejle; men 1 6 1 9 er Kø ­ benhavn ene om Besejlingen af Island40). Malmö var nok en vigtig Handelsby, men den kunde paa ingen Maade hævde sig overfor Køben­ havns Konkurrence. — Til Stadens Fo rsvar tjente Slottet Malmöhus og Mure og Grave, og en naturlig Beskyttelse ydedes af nogle Kær syd for Byen. — Det flade, lave, sandede Terræn gjorde det let at skabe de Forsvarsbetin­ gelser, der ikke fandtes i Forvejen, og i den første Tid under Sven­ skerne søgte disse at udbygge Staden til Landsdelens stærkeste Fæ st­ ning. Forsvarsværkerne var dog allerede forældede, da de 1696 stod færdige, og 1 7 4 1 bestemtes det, at naar Landskronas Befæstning var færdig, skulde Malmös sløjfes. Byen led selvfølgelig meget under Toldgrænsen gennem Sundet og navnlig under de mange Krige, i hvilke Danskerne beherskede Havet. — I 1 7 1 5 havde der i seks Aar ikke