DenHandelsgeografiske

Øresundsomraadets Anthropogeogrnfi

61

tog byen i den almindelige nordeuropæiske F remgang i Slutningen af 16. Aarh. Man handlede paa Livland, Preussen, Pommern, de ven­ diske Lande, Holland, England og Skotland, og fra første Færd havde Landskrona haft en særligt priviligeret Handelsforbindelse med Mandal i Norge. — Det blev Grænsedragningen gennem Øresund, der blev Landskronas Ulykke, for Handelen paa fjernere Lande var selvføl­ gelig nøje knyttet ogsaa til Handel paa nærmere. Nu blev Byen af- skaaret fra Forbindelse med den havnerigere danske Kyst og udeluk­ kende henvist til Forbindelsen med Skåne. — Trods storslaaede Pri­ vilegier fra den svenske Konge gik Byen tilbage. Havnen, der nok var god, ydede ikke tilstrækkeligt Værn for Skibene om Vinteren. Han- delsflaaden var o. Aar 17 0 0 ganske ringe. — Og dog havde Landskrona gennem det 18. Aarhundrede mere Han­ del end de andre skånske Stæder. Der importeredes Salt, Vin, Krydde­ rier, Tobaksblade, Hør, Hamp og Fiskevarer, og Eksporten, der mest gik til Danmark, Holland og Frankrig, bestod af Korn, Potaske, Tjære, Beg, Alun, Jærn, Brædder, Tømmer, Mursten, Møllesten og Bast. ■— Omkring Aar 1800 styrtes Landskrona fra sin førende Stilling blandt de skånske Stæder. Dels har dette vel været begrundet ved de urolige Tider, ved Københavns overmægtige Konkurrence, men det er næppe forkert, naar den væsentlige A a rs a g til den fortsatte T ilbagegang for Landskrona søges i, at de to skånske Byer med det store Opland ved denne Tid blev forsynet med Kunsthavne, Malmo Aar 1 7 7 5 og Hål- singborg Aar 18 2 5 . — I det 18. Aarhundrede var Landskrona blevet stærkt befæstet; den skulde være Skånes Hovedfæstning til Sikring af de fra Danmark er­ hvervede Landsdele. Endnu i 1860 laa Landskrona lukket inde bag del­ vis tilgroede Fæstningsgrave. S a a først begynder Fremgangen, der allerede tyve Aar forinden svagt havde kunnet spores, stærkere at gøre sig gældende; men Jærnbanelinierne, der nu spandt deres Net om Sydsverige, knyttedes i første Række til Købstæderne Hålsingborg og Malmo og ikke til Landskronas gode Naturhavn. Malmo er den blandt de skånske Byer, der fra gammel Tid har haft det bedste nærmere Opland. Da først Sundet bød Skibsfarten tilstrækkelig Sikkerhed, blev Malmo det bedste T il­ knytningspunkt mellem Skånes og Sjællandsbygdernes Landtrafik, idet Landet paa den anden Side af Sundet her var vel bebygget; Hav­ neforholdene var, som vi har set, fortrinlige ved Landsbyen Havn, Københavns Forgænger. — 1 1 1 6 nævnes Byen første Gang, den laa inde i Landet; men ved Kysten — ikke saa langt fra den ældste Køb MALMO.