DenHandelsgeografiske

1. Afsnit

18

SAM M EN K N Y T N IN G EN A F N O RD SØ EN S OG Ø S T E R SØ E N S S K IB S F A R T . Men meget snart indtræder de Forhold, der be­ virker, at Nordsø og Østersø knyttes sammen til eet stort Sam fæ rd - selsom raade med Øresund som den vigtigste gennemgaaende Forbin ­ delsesvej. Dels opstaar der i stad ig mere udpræget Form i Nordsølan­ dene et Behov efter tunge Varer, „M a sse v a re r", som Østersølandene er i Stand til at tilfredsstille, dels tilpasses Skibstyperne efter de fo r­ øgede K rav baade til Lasteevne og Manøvredygtighed, saaledes at „Om land sfarten " bliver mere tryg, ikke, — soirüden var i Begyndelsen , ■— et næsten dumdristigt Vovestykke. Blandt de nordeuropæiske Lande har Norge vel været det første, der havde en større E fterspø rgsel efter „tunge V a re r"; det vil i dette T ilfæ lde sige : Mel og Korn. Man har V idnesbyrd om39) , at denne E f ­ terspørgsel til at begynde med blev tilfredsstillet a f Nordsølandene: Bremens Opland o g de B ritiske Øer, — og om at Kornskibsfarten til den norske Kyst i hvert Fald ga a r tilbage til 1 1 . Aarbundrede, men sandsyn ligvis er adskilligt ældre. — N aar Østersøskipperne i sidste Halvdel a f 13 . Aarhundrede begynder at vise sig i de norske Havne, staar det sikkert i Forbindelse med, at Norges E fterspø rgsel efter Korn nu bedst bliver dækket ved Handel med Østersølandene, specielt med de vendiske Stæder, Lübeck, W ism ar, Rostock og Stralsund40). Haand i Haand med den tyske Bykolonisation i disse Egne var nemlig gaaet en Landbrugskolonisation med sachsiske Bønder4 1), og Oplan­ det til Stæderne leverede nu et Overskud a f Korn, der' paa det norske Marked kom godt tilpas, fordi de vesteuropæ iske Lande fik større og større Vanskelighed med at dække deres eget Fo rb rug af Korn; noget, der selvfø lgelig maatte ga a ud over Eksporten42). — Mens de vendi­ ske Stæder i K raft a f deres Kornudførsel kom stærkere og stærkere ind paa det norske Handelsom raade og blandt andet kom til at beherske Fiskeeksporten derfra, udviklede Kornproduktionen sig o gsaa i de preussiske Siæders Opland. Norge kunde kun optage begrænsede Mængder Korn, og saa blev da paa B a sis a f de østlige Hansestæders Kornhandel T raadene knyttet mellem Vesterhavs- og Østersøhandelen. I 12 7 2 herskede der i Friesland en frygtelig Hungersnød, og da andre T ilfø rselsveje af politiske Grunde var spærret, søgte Friserne til Øster­ sølandene (dengang dog navnlig til de vendiske Stæder) for at faa de­ res Sult stillet. Dette synes at have givet Anledning til senere mere re­ gelmæssige Rejser til Østersøen, bl. a. i F rag tfa rt for Flanørerne, hvis Handel med England dengang befandt sig i en Krisetilstand, og som derfor søgte nye Markeder i det baltiske Omraade43). I 139 0— 9 1 var der M isvækst i England, og i 13 9 2 nævnes det, at 300 Skibe med Korn-