DenGamleHovedvagtPaaKongensNytorv

Peter Norden Sølling

8

hygge. Modellen indsendte han til Admiralitetet, ledsaget af en udførlig Fremstilling af Forholdene, og udbad sig Kongens Tilladelse til at gøre et Forsøg paa at faa den indført i Norge. Sølling var ikke den Mand, der gav tabt, saalænge der endnu var en Mulighed for at sætte noget igennem. Da Kongen halsstarrig satte sig imod videre Forsøg gik Sølling til Kronprisen (Frederik den Sjette) og talte sin Sag saa vel, at det omsider lykkedes ham at bringe Kron­ prinsen til at interessere sig for Foretagendet. Ligeledes fik han kraftig Støtte af Overlodsen, Commandeurcapitain Poul Løvenørn, og ved denne Hjælp lykkedes det at faa Admiralitets-Collegiet til at give en Bevilling til Bygning af 3 Lodsbaade efter engelsk Mønster, og som paa Afbe­ taling skulde overlades Lodserne i de forskellige Havne. I Modsætning til den hidtil større aabne Baad, der saa ofte kæntrede, fordi en Styrtesø i en Hast kunde fylde den med Vand, var Søllings Baad en mindre Dæksbaad med fast Ballast og bygget heltigennem af Egetømmer. Dens for­ trinlige Egenskaber beviste han ved selv at sejle i det lille Fartøj fra Kjøbenhavn op til Norge og derpaa rundt langs Kysten til alle Lodshavne, hvor han med sin hele Ildfuld- hed og Energi forklarede sin Baads gode Egenskaber,

Peter Norden Sølling og Bombebøssen, beviste dem i Praxis ved at gaa ud med den i saa for­ rygende Vejr, at ingen af de andre Baade vovede sig ud, og anbefalede som en yderligere Anbefaling, at den vilde være af uberegnelig Fordel ogsaa ved Fiskefangsten, som var de norske Lodsers uundværlige Bierhverv, og den fandt tillige Anvendelse paa Redningsstationerne. Sølling gav Lodserne i Hænde det Redskab — den forbedrede Lodsskøjte — og dette var hans første store og betydningsfulde Livsdaad, men uagtet Lodserne efter de anstil- , lede Prøver, ikke kunde andet end indrømme den Søllingske Lodsskøjtes Fortrin fremfor deres egne livsfarlige Baade, var deres Stivsind og Fordom mod alt Nyt dog stærk nok til atrejse en næstenuovervindelig Modstand mod Udførelsen af denne øjensynlige For­ bedring, og det holdt haardt med at faa dem til at tage mod Fornuft og mod et godt Tilbud. „Lodserne vilde paa ingen Maade bruge den“ siger Sølling i sine aphoristiske Bekendelser, „hver vilde bruge sin aabne Baad — hvorledes at jeg blev tilmode over -dette mødende uventede Tilfælde, kan jeg ikke beskrive — meget havde jeg lovet — jeg var i Kjøbenhavn — Alt var imod mig — Cabaler, Chicaner af Høje og Lave — Skip­ pere og Lodser loe mig ud, og paa min Bag gjorde de Nar af mig — og var stolte nok til at spørge, om jeg vilde komme derop og lære den gamle og vidtberømte norske Lods at seile — Kongen vilde ikke tillade mig mere at seile derop — jeg græmmede mig vir­ kelig derover — thi at begynde paa en saa vigtig Ting, som skal nære og sikkre en heel Kysts Beboere, og ikke maatte udføre den, hvad var krænkeligere for en gammel Sømand,