DenGamleHovedvagtPaaKongensNytorv

Bombebøssen

9

som havde sat sin Hæder, ja sit Hoved til Pant derpaa, at denne Indretning skulde gavne i Tiden, altid og i det Uendelige“ . Blandt de mange Midler, som Sølling anvendte, for at skaffe sin Baad Anseelse, har Sagnet opbevaret følgende Fif. Han købte sig en Sæk Caffe, og rejste med den ind om Lods- og Fiskerhytterne, hvorved der da kunde forefalde følgende Samtale: „Værs’go Mor, har I Lyst paa en Slump god Caffe?“ „Aa nej, det var nok ikke saa vel, at vi har Raad til det saa trangt det er for at faa Fisken solgt nu.“ „Men jeg sælger ikke Caf- fen, jeg forærer den bort, for ser I, mens jeres Mand maa kræke ind i Viker og Bugter og fiske, hvad ingen gider købe, saa kan jeg ligge med min Dæksbaad ude paa Banken og trække saa megen Storfisk, jeg lyster, og den veed 1 nok altid en faar solgt, saa jeg kan faa min Caffesæk fyldt saa ofte jeg vil osv.“ Derpaa uddelte han sine Gaver med rund Haand, og fortsatte saa det samme Spil andet Steds, og naar saa „han Far“ kom hjem, slog det ikke fejl, at han fik en hvas Præken om sit usle Baadstel, sammenlignet med den Dæksbaad, som kunde skaffe saadan Herlighed til Huset. Ved Prøvesejladser, der afholdtes i Sundet i Sommeren 1800 viste Søllings Lodsbaade sig udmærkede og den engelske Baad langt overlegen. Under dette Ophold i Kjøbenhavn blev Sølling to Gange af Kongen med Lodsbaaden sendt til Helsingør til Commandeur Otto Ltitken, der, som Eskadrechef, laa ved Helsingør, for at observere den store engelske Flaade, der ligeledes var ankret her, for at lægge Efter­ tryk paa den engelske Gesandts Forestillinger hos den danske Regering. Samme Efteraar vendte han tilbage til Norge, hvor der nu kom Fart i Baadebyggeriet, efter at han havde faaet sat igennem, at der til Opmuntring for Lodsere og Fiskere blev givet et Tilskud til hver Baad af Søllings Type paa 20 Rdl. aarlig i 10 Aar. 1 Laurvig blev der anlagt et lille Skibsværft til disse Baades Bygning. Det er næppe overdrevent, naar det anføres, at mange hundrede Menneskeliv er frelst ved Søllings Opfindelse. Utrættelig anstillede han det ene farefulde Forsøg efter det andet med sin Baad, viste dens Fortrin fremfor de gamle, og imødegik sejrrig alle Indvendinger, over­ vandt alle Fordomme og Vanskeligheder, og til Slutning vandt Sejr for sine Ideer baade i Norge, Danmark, Rusland og Tyskland. Han overvandt baade Fordommen og Egennyt­ ten, thi ogsaa den var med i Spillet, og en af de skjulte Grunde til Modstanden mod Søllings Baad var den, at i den kunde ogsaa Gamle og Svage være med, saa at der blev flere om at dele Udbyttet. En vidtløftig Correspondance mellem Sølling og forskellige Autoriteter giver et Ind­ blik i de mangfoldige Vanskeligheder han havde at overvinde, for at sætte sin Plan igen­ nem, men lige saa oplysende i denne Henseende er de Par Ord, som han har skrevet paa Bagsiden af en Concept, ligesom i et Udbrud af Glæde over Sejren: „Haha, jo jo, hvad jeg døjede med disse gode Mænd og haarde Gutter, for at bringe dem til Raison det veed jeg nok bedst.“ De drastiske Midler han anvendte, for at overtyde Befolkningen om, at han havde Ret, minder ofte om hans haandfaste Fremgangsmaade senere, for at fremme „ B o m b e ­ b ø s s e n s “ Sag.