DenGamleHovedvagtPaaKongensNytorv

Kong Christian den Femtes Rytterstatue

29

Omregulering af Færdselen med tilhørende faktiske For­ andringer i Torvets Physi- ognomi. Mod det fremkomne For­ slag om at forskønne Torvet med ret omfattende Plant­ ninger lød der kraftige Pro­ tester, idet man fandt, at sligt vilde være utilbørligt, og at Torvet burde beholde sin Karakter som en i det væ­ sentlige aaben og frit over­ skuelig Plads, og hvad der

Kongens Nytorv 23. September 1916.

allerede fandtes af Træer og Blomsteranlæg omkring „ H e s t e n “ var hverken for meget eller for lidt. Mange var af den Opfattelse, at det var forkert at plante flere Træer paa Torvets Midte, og blev ikke mindre forkert at gøre det under Paaberaabelse af, at man derved genskabte „ K r i n d s e n “. Men omsider blev det fra Magistratens Side udarbejdede Forslag til Torvets Regu­ lering forelagt Borgerrepræsentationen, hvor det henvistes til Behandling i Udvalg. Efter at Udvalget havde afgivet sin Betænkning, kom Sagen paany til Behandling i Borger­ repræsentationen, og Forsamlingen vedtog da her Udvalgs-Flertallets Forslag, der ved Siden af nogle Ændringer i Sporvejsliniernes Indføring paa Pladsen, gik ud paa, at der omkring det ovale Midterparti skulde plantes en dobbelt Række Lindetræer, og at den Del af Torvets Midte, der skulde forbeholdes Fodgængere, skulde hæves lidt og brolægges i Mønster. Torvets Regulering blev snart efter paabegyndt efter den vedtagne Plan. Træerne i den nye „K r i n d s e n “ voxede og bredte sig, og bidrager nu i væsentlig Grad til at tilsløre alt existerende Gadebilleder. „Krindsens“ dobbelte Række af Træer lukker desværre — ligesom Fortidens „Krindsen“ — for den smukke Udsigt, man har tværs over Kongens Nytorvs beplantede Midterparti mod alle Torvets Hjørner. Denne inderlig overflødige Plantning af Træer virker jo som et generende Skærmbrædt, der berøver os Udsigten ud over Torvet, hvor vi end staar, og hindrer os i at glæde os over Udsigten fra Torvet mod Christian den Femtes karakterfulde og kraftigtvirkende Rytter­ statue, der først kan ses, naar man kommer inden for Skærmbrædtet. Kongens Nytorvs „M a g n i f i c e n s“ er for en væsentlig Del betinget af „H e s t e n“, og alt det, der skulde erstatte den, maatte være noget ganske overordentlig storladent, saa storladent, at der næppe findes en eneste Kunstner, der med god Samvittighed turde give sig i Lag med Opgaven. Sluttelig maa det siges, at Kongens Nytorv er noget af et Symbol paa den gode Archi- tekturs Vilkaar i Kjøbenhavn. Architektur er her taget i videste Betydning, Bygningerne ogsaa, i Forhold til Gade og Plads. Kongens Nytorv viser, hvad Byen kunde have været og hvad den er bleven.