DenGamleHovedvagtPaaKongensNytorv

Kong Christian den Femtes Rytterstatue

28

et smukt og décorative Minde om sin Tidsperiodes Kunst. Der er en Ting, som kunde og burde gøres, nemlig at løfte hele Monumentet ca. 2 Alen i Vejret ved at give det en saa meget højere og tillige betydelig rummeligere Underbygning. En saadan For­ højelse vilde medføre, at næsten hele Statuen set fra Hotel d ’Angle­ terre og Ny Adelgade vilde kom­ me til at staa imod Luften, hvilket

Kongens Nytorv.

uden Tvivl vilde klæde den. løvrigt ser Statuen bedst ud fra et Standpunkt lidt længere henne mod Østergade, og selv om en Forhøjelse ikke vilde ændre noget i, at Trækronerne her vedblivende kommer til at danne Baggrunden, har jeg dog det Indtryk, at et højere Stade ogsaa fra denne Side set vilde være af god Virkning. „ H e s t e n “ er og bliver noget for sig selv, og der er ikke i den ganske By et eneste Monument, der kan taale Sammenligning med den,, og ikke et, som den kan taale Sam­ menligning med. Den maa ses for sig, bl. a. som den eneste Repræsentant for sin Tids Billedhuggerkunst. Schlüters Mindesmærke over „ D e n s t o r e K u r f y r s t e “ i Berlin (støbt Aar 1700) tilhører den samme Tid og minder om den, baade hvad angaar Hestens Bevægelse, Mandens Costumering — som romersk Feltherre — og Anbringelsen af alle­ goriske Skikkelser ved Fodstykkets Hjørner. Hvilken af dem, der er bedst, er vanskeligt at sige, men Kurfyrsten har det fremfor Kongen, at han ikke er vanskøttet, hvilket maaske tildels har sin Aarsag i, at han er støbt i Bronce og ikke i Bly. „H e s t e n “ er som sagt karakterfuld og kraftigvirkende, og det forekommer mig, at den i disse for et Monument ikke uvæsentlige Egenskaber overgaar „D en s t o r e K u r f y r s t e“, ja, at den i saa Hen­ seende nærmer sig Colleoni’s Rytterstatue i Venedig. Men den Overtro, som en Følge af Uvidenhed, at Christian den Femtes Rytterstatue er et Værk af en Fusker, og som Kunstværk betragtet en Skændsel for „ N o r d e n s A t h e n “, bør der snarest muligt rammes en forsvarlig Pæl igennem. Der har, saa langt jeg kan huske tilbage, hævet sig Røster for at faa „ H e s t e n “ fjærnet fra Kongens Nytorv, og et omkring det 19. Aarhundredes Midte opstaaet Dogme havde stemplet den som et meget maadeligt Kunstværk, og til Trods for at selve Thor- valdsen i den mellemliggende Tid har været stemplet som en Middelmaadighed, en Epigon, en Efterligner uden original Opfattelse, har Dogmet om Hestens Siethed og Lat­ terlighed holdt sig indtil Dato. Men blev Spørgsmaalet om dens Fjærnelse for Alvor rejst, vilde da nogen virkelig have det gjort? Jeg tvivler stærkt derom, men ikke om, at enhver med nogen virkelig kunstnerisk Autoritet vilde nedlægge den kraftigste Protest derimod. Som Følge af den i den nyeste Tid overalt tiltagende Trafik og Færdsel blev man for nogle Aar siden nødsaget til ogsaa for Kongens Nytorvs vedkommende at træffe Foranstaltninger til Pladsens Regulering, og Resultatet blev en omfattende og kostbar