DenGamleHovedvagtPaaKongensNytorv

Kong Christian den Femtes Rytterstatue

6

og denne Rende forsvandt først, da Christian den Fjerde lod grave den Stadsgrav, der siden fik Navnet Holmens Canal. Under Belejringen i 1523 kørte Fjenden sine Kononer op paa det nuv: Kongens Ny ­ torvs Plads foran Byens østre Mur. Paa det ældste Kort over Kjøbenhavn fra Slutningen af Frederik den Andens Regering finder vi grønne Marker og anselige Gaarde med deres Haver som en begyndende Forstad uden for Øster Port. Den gamle Landevej til Hel­ singør, af hvilken en Levning endnu er til i Helsingørsgade, svingede fra Øster Port kort til venstre imod Nord. Omtrent fra Hjørnet af nuv. Store Kongensgade førte Bredgade ud til S. Annebro, en anden Vej gjorde et større Sving og løb tæt forbi Sejlhuset mod Nord­ øst ligeledes til S. Annebro. Den ældste kendte Øser Port laa tæt uden for Østergades Udløb i nuv. Kongens Nytorv, omtrent 25 Alen østlig for Hjørnet af Østergade, altsaa midt imellem Østergade og Lille Kongensgade knejsede den statelige Øster Port med dens Porttaarne, Vindelbro og Grave, og denne, ligesom de andre Byporte var dengang virkelige Fæstningsporte med en ganske smal Passage, der kun tillod Gennemkørsel af en enkelt Vogn ad Gangen, medens de favnetykke Mure der forneden hvilede paa utilhugne Kampesten, for oven hævede sig i to Taarne, et Indre og et Ydre med takkede Gavle som Taarne paa Lands­ bykirkerne. Over Øster Ports Porthvælving var der Lofter, der snart benyttedes som Krudt­ oplag, snart som Opholdssted for Fanger. Ud til begge Sider fra Porten strakte Befæst­ ningen sig, først som en Plankerække, senere hen som Mure og attersiden som Jordvolde. En ny Østerport opførtes i 1607, og den opnaaede at faa sin Del af det Skønheds­ præg, som Christian den Fjerde forlenede sine Bygninger med. Paa Billedet af Kjøben­ havn fra 1611 finder man for Enden af Østergade, Øster Ports ydre Porttaarn med et Vand­ møllehjul paa Siden. Uden for Porten var der endnu i Christian den Fjerdes Dage, Eng og Mark, men man begyndte allerede da at indrette Pladsen som Torv, uden at der dog blev truffet Bestem­ melse om, hvilket Navn Torvet skulde have. En betydelig Del af dette opfyldte Terrain var efterhaanden bleven en formelig Losse­ plads i stor Stil for alskens Affald, en ufremkommelig, moradslignende Plads i en over- maade planløs og forvirret Tilstand, bugtende sig i Bakker og Dale, og hvor det var besvær­ ligt og uhyggeligt at færdes for alle dem, der havde Ærinde ud til Toldboden eller ad Østerkanten, og Kjøbenhavner-Vittigheden, der synes at have holdt Tonen gennem Tider­ ne, gav hele dette ujævne, ikke brolagte, Areal, Navnet „Hallandsaas“, og man har for­ klaret det saaledes, at det var Udtryk for det Uføre, der ikke stod tilbage for noget saa ufarbart som den, for sin Uvejsomhed berygtede, øde Landstrækning Hallandsaas i det sydlige Sverige, som endnu den Gang hørte til Kongens Riger og Lande, men denne skæm- tefulde Benævnelse kan ogsaa udledes fra, at her successive dannede sig en Mark, hvor særlig Skaaningerne og Hallandsfarerne, Bønder og Strandboere, som kom i Baade herover og falbød deres Varer, Sild og andre Slags Fisk. Kongens Nytorv hørte med i Frederik den Tredjes Planer fra 1651 om et Ny-Kjøben- havn, Planer, der dog kun langsomt .realiseredes under ham og de følgende Konger, og skabte det regulaire Byanlæg mellem det gamle Hallandsaas og Citadellet, det Byanlæg,