DenGamleHovedvagtPaaKongensNytorv

Kong Christian den Femtes Rytterstatue 7 der er en saa karakteristisk Modsætning til det gamle Kjøbenhavns fri og selvvoxende Bebyggelsesform. Liggende midt imellem det Nye og det Gamle fik Torvet sit Præg af fornem Regelmæssighed op imod Ny-Kjøbenhavn. Til den anden Side blev dets Form ret vilkaarlig bestemt af den gamle By og af Bremerholms hævdvundne brudte Grænse­ linier. Derfor Torvets Knæk og Vridninger til denne Side, indtil der falder Ro over det i den brede, gadeagtige Fortsættelse i Holmens Canal. Den spredte Bebyggelse langs Pladsens Sider bestod væsentlig af lave Smaahuse, mest Gartnerhaver, men alt som Hallandsaas voxede sig længere og længere ud i Stran­ den, begyndte velhavende Borgere, der fandt den indestængte By for snæver, herude at opføre Landsteder, hvor de om Sommeren kunde bo i frisk Luft. Foruden at være Losseplads og Villaqvarter, var her ogsaa et Rettersted, der gjorde Pladsen end mere uhyggelig. Her stod en stor Vippegalge, der nærmest havde Lighed med en af de gammeldags Brøndvipper paa Landet. Denne Vippegalge, som den fra Holland i 1661 indkaldte Ingenieur, Generalmajor Henrik Ruse, havde ladet opsætte efter hollandsk Mønster, beskrives saaledes: „Det var en G ren og Galge til Tyve og Misdædere at ophænge udi, og paa samme var en Vippe til at ophæve dem, som sig havde forset, og naar de var højest oppe, da lod de dem i Hast falde ned igien, og der var derhos en H idse og Vinde, hvormed de hidsede og vandt dem op, som skulde staa deres Ret. Dette Rettersted var anseligt med rød Farve anstrøget og farvet fra øverst til nederst, baade Stige, T rappe og V inde, som derhos v ar“. Denne Galge stod paa samme Plads til April 1668, da Kongen befalede, at den skulde nedtages og flyttes, fordi der paa denne Tid var store Planer oppe om at regulere og om­ danne Pladsen til et monumentalt Torv. Det var dog først, da Christian den Femte var bleven Konge, at man begyndte for Alvor at arbejde med dette Torv og dets Muligheder, og der blev sørget for, at Pladsen fik et anstændigere Udseende, og det officielle Navn blev „K o n g e n s T o r v " eller „D e t n y e K o n g e t o r v “, men det benævnedes ofte „ D e t s t o r e T o r v “ og „ Ny Ø s t e r T u o r v . Kongens Nytorv blev det første bevidste Forsøg paa at skabe en virkelig Pladskunst i Danmark. Det stod Tiden og dens Mænd klart, at til monumental Pladskunst hørte ogsaa Ind­ fatningen af Pladsen, helst med monumentale Bygninger, og man haabede, at Rigets Stormænd her vilde opføre sig statelige Palaier. Det skete ogsaa, omend ingenlunde i det ønskede Omfang. I Sommeren 1670 fik Commandanten Frederik von Ahlefeldt, og senere Niels Rosen- krantz, Befaling om at lade det nye Kongetorv brolægge, hvorfor han „skulde samle Bro­ sten paa beqvemme Steder“, og Magistraten maatte tilsige Borgerskabet at føre Sand og Sten til Torvet og befale Brolæggerne at udføre Arbejdet under Ingenieurens Tilsyn, hvil­ ken Bekostning skulde afholdes af Fortificationens Midler. Der blev ogsaa givetSoldater og Holmens Folk Befaling om at hjælpe til. Beboerne paa Torvet skulde lade brolægge hver for sin Plads,og Bønderne paa Ama­ ger maatte age de Sten, til Stranden, som laa ved Christianshavn.