DenGamleHovedvagtPaaKongensNytorv

Peter Norden Solling

38

Rejser. Og omgængelige og tilfredse lever de saa her deres stille Dage, til Livets skrøbelige Skude endelig maa lægges op. Kan hænde, det stundom passer, hvad der staar over Døren derinde i Spisesalen : Ingen Rose uden Torn, Uden Avner intet Korn. Saadan er nu engang Livet, men hastigt dri­ ver Bygen over. Og kommer der en lille Skær­ mydsel — gamle Mennesker kan jo blive lidt pirrelige — saa har de da endelig den lille nyde­ lige Have med de kønne Parkmeubler. At sidde her i en hyggelig Krog og tænke tilbage, det gi­ ver Fred i Sindet. Se Manden, højt over Spi­ ret paa Vor Frelsers Kirke. Hvor ofte har hans gyldent skinnende Skrud ikke hilst Sømanden ved Hjemkomsten til Hovedstaden. Jo, vist er her rart at være. Men allerbedst dog en stille Dag at sidde derude ved Bolværket og kigge hen over de smaa Canaler og over til de gamle Værfter, hvorfra Arbejdets Hammerslag dæmpet naaer hans Øre. Saa falder den gamle Sømand Smaabørnenes glade Leg. Og de flokkes om ham, Ingen Nød foruden Skal, Intet Hus foruden Kval,

Her ser vi »Bombebøssen«s Gaardsplads med det lille Haveparti, den venlige og nydelige Grønnegaard, hvori de Gamle tilbringer saa mangen hyggelig Stund. Hernede i Grønnes gaarden bliver der spundet mangen en Ende.

iTanker indtilhanomsider vækkes ved

og hanfortæller dem eneller andengod, gammel Historie eller lidt om de fjærne, frem­ mede Lande. En Sømand kan vel nok spinde en Ende, selv om han ligger fortøjet i „B o m b e b ø s s e 11 “ . Som Oehlenschlåger i sin Tid

skrev — de gamle Sømænd har her faaet en Vraa i egne varme Stue, hvor ingen Bølge ind kan slaa og slukke Arnens Lue“ . I den hyggelige Grønnegaard un ­ der Lindetræer og Kaprifolier, der groer frodigt op ad Muren, kan Beboerne trække frisk Luft om Sommeren, og inden Dørene minder Udsmykning, i Forsam­ lingsstuerne, de gamle Stik og Skilderier med maritime Emner, nydelig udførte Skibsmodeller

T -i 1 l • j 1 sikker Havn. hn gammel Sømand og hans Hustru 1 deres u c 1 c j

venlige, lille Fribolig i »Bombebøssen«.