DenGamleHovedvagtPaaKongensNytorv

Bombebøssen

37

Al Respect for salig Thomas Overskou. En Sømands Brud har naturligvis Bølgen kær, men dette med det stolte Hav som Brudeseng, det kunde maaske gaa i de unge Aar. Naar Sømandsbruden og hendes „ F a t t e r “ kommer op i Aarene, saa er der lige godt lunere inden Døre, og saa passer de nok bedre de Ord, der er malet i „B o m b e b ø s s e n“ s Porthvælving: Dagen gaar med raske Fjed, Dagens Børn maa ile,

Aftenrøden bringer Fred, Nattens Stjerner Hvile.

Hyggeligt og godt har de Gamle det i „ B o m b e b ø s s e n “ , til de omsider skal ud paa den sidste Rejse. Frivilligt tager ingen fra „ B o m b e b ø s s e n “ , undtagen Enken, naar Manden falder fra.

»Bombebøssen«s Spisestue.

Herinde faaer de næsten hele Luthers Forklaring til den fjerde Bøn: fri Bolig, Lys og Varme og varm Middagsmad. Det er imidlertid ikke Gaverne alene, der gør det — nej, det er saamænd selve Sømandens gale Streger om Bord, der sætter Maden paa Bordet for „ B o m b e b ø s s e n “ s Gamle. De Bøder, der betales for Overtrædelser om Bord i vore Skibe, tilfalder nemlig, efter Loven, „ B ø s s e n “ . Og vist kan de Gamle ogsaa glæde sig over et saadant Hjem — de enlige vel nok kun med deres egen Skibskiste til „ B ø s s e n “ s Udstyr, men Ægteparrene dog med mangt et kært Minde om det Hjem, hvori der var Fryd, naar Manden kom hjem fra de lange