DenDanskeSkueplads-II

FRYDENDAHL.

5 7

intriguen i Yinduerne“, forkun at nævne nogle enkelte af disse klart tegnede og livfuldt farvede Karakterbilleder. Der er neppe den Afskygning af Temperamentet, som Frydendahl ikke har fremstillet i en eller flere af de 485 forskjellige Koiler, han ialt udførte. For blot at holde os til den her behandlede Periode, kan nævnes som fremragende Exempler paa hans skildrende Evne en Skala af Karakterer som følgende: den mørkt rugende, af sin Samvittighed pinte Darle- mont i „Den Døvstumme“, den haarde og trodsige Gnier Palæ­ mon i „Christian den Fjerdes Dom“, den anstandsfulde Ridder Dunois i „Agnes Sorel“, den hidsige, brave Gentleman Sir Peter i „Bagtalelsens Skole“, den gratieust konverserende, elskværdigt godmodige Herremand de Marcée i „En Times Ægteskab“, den joviale Limburg i „Adolf og Clara“, den skjelmske Onkel i „Operetten“, den gemytlige, altid ligeglade Theaterdirekteur Master Mist i „Landsbytheatret“, den gamle, sygelige, om sin Uimodstaaelighed dybt overbeviste, i sin overdrevne Fornem- hedsfølelse latterlige og dog af Hjertelag ædle Lord Ogleby i „Det hemmelige .Ægteskab“ (af Colman og Garrick), den adelige Skryder Grev von Pralenstein i „Brudgommen fraMexiko“, den naragtigt ungdommelige gamle Sprade Le Coq i „Forrige Tider og nuomstunder“, den dumt broutende, i sin bornerte Enfoldig­ hed selvsikkre Spidsborger Trampel i „Fugleskydningen“ og den burlesk komiske Vexelmægler i „Munterheds Triumf“. Enkelte af de her nævnte Roller tilhøre Syngestykket, hvis Genre endnu længe frembød nogle af de ypperste drama­ tiske Nydelser, vor Scene har havt at opvise. Frydendahls prægtige Basstemme blev her tagen stærkt i Brug, ja endog benyttet i den egentlige Opera og skaffede ham et Repertoire, der ved sin Forening af karakterfuld Sang og pointeret Dialog maaske blev det, man helst saae og mest beundrede ham i. Høiest af alle hans Præstationer i Syngestykket stod hans Geronte i „Skatten“ ; saa lille Stykket og Rollen er, saa mester­ ligt betonede Frydendahl hvert komisk Træk hos den vindesyge Gamle og fyldte de lystige Situationer med et Lune, der boltrede sig i uudtømmelig Fylde til Fryd for den jublende Tilskuer­ plads; hans fiffige Blik ud til den og den Fornøielse over egen Kløgt, der stod malet paa hans Ansigt, idet han meddelte den